Cheap shorts

20130321-231720.jpg20130321-231618.jpgDe her fantastiske shorts, faldt jeg over, da jeg i forbindelse med rejsen til Tyrkiet var inde på mit arbejde for at vise mor stedet og for at sige hej til mine søde kolleger. Jeg har længe ledt efter et par tætsiddende beige shorts, så jeg købte dem med det samme, da jeg så prisen: 79.95 kr., scoop! De bliver ekstra fede med et brunt læderbælte til. Bæltet på billederne er fra Tommy Hilfiger. Shortsene kan fås i 5 forskellige farver på hm.com, men ikke lige beige, så den skal man ud i en H&M butik efter. Overvejer selv at købe nogle af de andre farver, men det er svært at vælge! Hvilken farve er din favorit? :)

Jeg købte jo selvfølgelig shortsene i håb om at kunne have dem på på ferien og jeg var så heldig at vejret faktisk var til det. Det var bare så skønt. Havde helt glemt hvor fantastisk det er at gå rundt i shorts og mærke solen på benene! Denne vinter har bare varet alt for længe… Kan slet ikke vente til sommer, sol og shorts.20130324-110225.jpgHåber at I har haft en skøn weekend. Jeg har mest brugt min på at arbejde, hvilket var rigtig hyggeligt og blev endda forkælet med en lækker juice fra Joe & the Juice og chips og dip. <3 Der har også sneget sig lidt med hjem. Ups, hehe!

xoxo

Reklamer

Plaisir Body Lotion

20130321-120823.jpg
En af de gode ting ved GOODIEBOX er, at man altid får nogle prøver med og ofte er det luksusprøver, så man har lidt mere produkt at teste. Det var tilfældet, da jeg åbnede februar måneds GOODIEBOX: der lå en luksusprøve (30 ml) af Plaisirs Moisturising Body Lotion til normal hud i. Umiddelbart forventede jeg ikke rigtig så meget, da jeg har prøvet en makeup-fjerner af samme mærke, som jeg ikke har været særlig glad for. I forbindelse med at jeg skulle til Tyrkiet var det dog meget belejligt at få en mini body lotion, så jeg tog den med.

Den beslutning endte jeg med at blive glad for, da jeg blev rigtig positivt overrasket! Body lotionen har en virkelig behagelig, ikke for stærk, duft og absorberes hurtigt. Den er parabenfri, indeholder E-vitamin som beskytter mod cellenedbrydning og kreatin der øger hudens elasticitet. De egenskaber betyder en del, når jeg skal vælge min body lotion. Jeg følte mig velplejet og rigtig godt tilpas, da jeg havde brugt den og jeg synes at det er et meget fint produkt. Absolut en body lotion som jeg kunne finde på at købe efter at have prøvet den. Den kan købes i Matas og koster 79,95 kr. Endnu engang tak til GOODIEteamet for deres indsats i kampen for at skaffe alle os GOODIEnistas de bedste produkter! Jeg glæder mig allerede til næste GOODIEBOX. ;)

Som I nok har opdaget, har jeg ændret bloggens udseende lidt. Håber at I kan lide det. Husk at I kan følge mig på BlogLovin ved at trykke på ikonet helt nederst på siden.

Hav en dejlig weekend, søde læsere! :)

xoxo

Monki goodies

20130309-073638

Dette læderbælte og denne fine solhat fandt jeg forleden, da jeg var forbi Monki på Strøget. Udsalget i byen er altså ikke slut! Det er faktisk ekstra billigt nu – læderbælte til 30 kr.? Ja tak! Jeg er vild med brune, flettede bælter for de får mig til at tænke på sommer, sol og shorts. Åh, shorts! Kan slet ikke vente til det bliver varmt nok til shorts. Håber så meget at jeg kan hoppe i nogle mens jeg er her i Göynük, Tyrkiet. Please?

Solhatte har jeg kigget efter i noget tid, for mit hovede koger ret hurtigt, da mit mørke hår suger solen til sig. Den her er forholdsvis stor, så den skygger også over mine skuldre og har en fin, lys farve. Desuden har den pink for, hvilket jeg jo kun kan synes godt om. Nu kan jeg ligge på varme strande i timevis! :D Så mangler jeg bare lige at arrangere en badeferie med masser af solskin, haha.

Hav en skøn lørdag, allesammen! :)

xoxo

Videoblog: GOODIEBOX februar 2013

Hej allesammen, så har jeg lavet min første videoblog! I videoen ser I mig åbne GOODIEBOX’en fra februar for første gang. Jeg viser de produkter der er i og min første reaktion på dem. Det skal også lige nævnes at det er en lidt særlig box denne gang, da det er 1 år siden at GOODIEBOX for første gang blev lanceret i Danmark. Desværre er der gået noget galt under optagelsen, så i slutningen af videoen passer lyd og billede ikke sammen. Jeg ved ikke lige hvordan man eventuelt fikser det, så nu får I den altså bare som den er. :) UPDATE: Så har Tibi været så awesome at fixe videoen så lyd og billede passer sammen! Yay. :D

Hvad synes I generelt om videoblogs? Er det ikke en meget god måde at komme lidt tættere på bloggeren på? Jeg kan i hvert fald selv godt lide at se andre bloggeres videoblogs, hvorfor jeg tænkte at jeg selv ville prøve.

Jeg er rigtig spændt på hvad I synes, så skriv endelig en kommentar.
Hav en skøn onsdag, kære læsere! <3