Videoblog: GOODIEBOX marts 2013 + lidt om produkterne


PINK FORÅR
Jeg er simpelthen bare helt vild med marts måneds GOODIEBOX! Jeg blev helt overrasket over, hvor mange lækre produkter der er i denne gang. Der er et af produkterne, jeg allerede er ellevild med… se med her hvad der gemte sig i boxen!

20130407-143038.jpg
20130407-143051.jpg
Head & Shoulders Apple Fresh Shampoo og Conditioner
(Full size koster 42,95 kr.)
GOODIEteamet havde den mission at de skulle finde favoritter som man har råd til måned efter måned og det må da siges at være en udmærket pris for hårpleje. Så jeg glæder mig meget til at prøve disse og se om de holder hvad de lover, nemlig at fjerne rester af styling, talg og skæl – og at efterlade håret blødt og udredeligt. GOODIEteamet er overbeviste, så mon ikke? : )

HH Simonsen Hairspray (Full size koster 129 kr.)
Dette produkt er i en rejsestørrelse – perfekt til håndtasken. Som jeg nævner i videoen bruger jeg normalt ikke hårspray fordi jeg ikke kan lide at håret bliver stift af det, men hold nu fast… det her skulle være en hårspray der IKKE efterlader håret stift og klistret!? Wow. Simpelthen wow. Den glæder jeg mig til at prøve og håber så meget at det er sandt!

Salvador Dali Sun & Roses EDT og Van Gils Live EDT
Jeg er vild med parfume, så kan rigtig godt lide de små prøver! De er desuden praktiske at have med på rejsen (hvis man altså kan undvære yndlingsduften!), hvis man ikke lige orker at slæbe ens 100 ml Miss Dior med. GOODIEBOX har før givet prøver med, en til kvinder og en til herrer, hvilket jeg egentlig godt kan lide, for det er ikke så tit at jeg går på opdagelse i herreparfume. Så er der også lidt til kæresten eller en god ven i boxen! Denne gang synes jeg dog ikke at den til herrer er noget særligt, men kan meget godt lide Salvador Dali prøven. Den dufter så meget af sommer og det er det jeg ønsker mig allermest lige nu!

P20 solcreme SPF 20 (Full size koster 139,95 kr.)
Nu vi snakker om sommer så må vi ikke glemme solcreme! Denne her er endda noget helt særligt. Jeg har hørt meget godt om den, men prisen skræmte mig, så har aldrig prøvet den før, selvom de bestemt fangede min opmærksomhed. Lyder det ikke bare for godt at det er nok at smøre sig én gang om dagen? Ekstra plus: fri for parfume, parabener og konserveringsmidler. Den lyder simpelthen for fantastisk, så vi skal nok blive gode venner! :) Siger i videoen at det i Ungarn/sydpå er meget vigtigt at bruge solcreme, men vil lige tilføje at det er det altså også i Danmark.

Dr. Hauschka Natural Glamour Eyeshadow Palette (Full size koster 249 kr.)
Da jeg først så at der var makeup med, blev jeg lidt nervøs for om det igen var i farver som jeg ikke bryder mig om (som fx. i sidste måneds GOODIEBOX). Men da jeg så åbnede den var jeg målløs. Denne palette er intet mindre end fantastisk!
20130407-143107.jpg Navnet Natural Glamour har virkelig ramt plet, da man virkelig kan få et lækkert, naturligt, men glamourøst look med denne palette. Prøvede den i fredags, da jeg skulle ind og se Lana del Rey på TAP1 og jeg var rigtig tilfreds. Det er nok den bedste ting der har været med i GOODIEBOX til dags dato – jeg er i hvert fald ellevild! Mon der er nogle der har fået en palette med andre farver? :) …ja, det lyder som om jeg siger “Dr. Hash” i videoen, sorry girls, haha.

Som en lille bonus fulgte der også en kupon med, som giver alle GOODIEnistas
40 % på INK by Dennis Knudsen.

Denne måneds GOODIEBOX var virkelig fantastisk efter min mening og det er som om at de kun bliver bedre. Jeg følte mig så fin med øjenskyggen fra Dr. Hauschka til koncerten med Lana del Rey i fredags. Er der nogle af jer, som var derinde? Hun er så sød og smuk – min veninde og jeg var så heldige at møde hende efter koncerten.

20130408-173030.jpg

Det var alt for nu, kære læsere, håber at I får en skøn uge!

xoxo

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s