On the go pads

20130925-211103.jpg

Denne fine lille beholder, er jeg endt med at blive helt pjattet med. Den indeholder 30 små våde og tynde acetone frie pads til at fjerne neglelak med. Jeg skulle bruge 3 stk. til at fjerne en meget mørk neglelak med, men så var neglene også helt clean.

Da jeg åbnede den første gang, blev jeg meget overrasket. For selvom de fleste neglelakfjernere nu om dage er fri for acetone, så lugter de altså ikke særlig godt. Det gør denne! Wow. Den dufter virkelig godt. Den er god til at fjerne neglelak. Den er praktisk, hvis man skal ud at rejse eller på weekendophold, for den fylder nærmest intet. Den er super fin. Den koster en 20’er i H&M. What’s not to like!?

Loving it!

xoxo

Scrub amok!

20130921-210853.jpg
Selvom vi sikkert allesammen gerne vil passe rigtig godt på vores solbrune hud, som vi har kæmpet hårdt for de sidste par måneder, så må vi alligevel ikke forsømme vores scrubs. Så måske ikke hver uge, men hver anden eller hver tredje uge, er det en god idé at få det gjort. Det fjerner de døde hudceller, så huden føles dejlig blød igen fordi den bliver “levende”. Her er mit bud på nogle lækre scrubs, en til ansigtet og en til kroppen – so far my favourites!

Origins Modern Friction
Denne scrub til ansigtet, er ikke en helt almindelig scrub. Udover at fjerne de døde hudceller, mindskes misfarvninger og den hjælper med at udjævne skadede områder. Derfor skal den helst bruges mindst to gange om ugen, helst tre. Jeg kan desværre ikke sige noget om effekten angående misfarvninger og skadede områder, da jeg ikke har/har haft det, men jobbet med at eksfoliere gør den perfekt.

Sådan bruger du den:
1. Vask ansigtet.
2. Tør huden, da Modern Friction skal påføres på tør hud (hvis du har sart hud massér da på fugtig hud).
3. Masser i små cirkler.
4. Fugt fingerspidserne og masser igen i cirkler indtil den begynder at skumme (forvent ikke meget skum).
5. Skyl grundigt.
Tip: Slut af med at bruge din tonic og ansigtscreme bagefter.

Modern Friction kan købes i Matas og på deres webshop. Normalprisen er 325 kr. for 125 ml. Slet ikke særlig SU-venligt!! En gang imellem har Matas dog super tilbud på den, ligesom lige HER, hvor 75 ml. koster 125 kr. Ja, tak! <3

Modern Friction til venstre, Botanical Scrub til højre.

Modern Friction til venstre, Botanical Scrub til højre.

Yves Rocher Botanical Scrub
Denne superlækre scrub med abrikoskerne pulver, fjerner døde hudceller effektivt og efterlader huden blød som en barnenumse. I starten kan man måske godt synes at slibekornene er lidt større end ved andre scrubs, men det synes jeg ikke er et irritationsmoment. Slet ikke når man oplever resultatet! Udover at forny din hud, så renser denne scrub med æterisk olie af saro og giver masser af fugt med økologisk agavesaft. Sidstnævnte er ekstra vigtigt, hvis man, som jeg, har tør hud, da scrubs har det med at udtørre. Prikken over i’et i helhedsoplevelsen af Botanical Scrub er duften. Den er ganske enkelt fantastisk. Rigtig frugtagtig og forfriskende. Helt sikkert den bedste duft, jeg har oplevet hos en scrub.

Sådan bruger du den:
1. Gå i bad som du plejer (med shower gel/sæbe).
2. Påfør Botanical Scrub på hele kroppen og masser grundigt. Jeg plejer at massere i nogle minutter, bare fordi det føles så godt og jeg vil nyde duften. Så er man også sikker på at slippe af med alle døde hudceller!
3. Den skylles omhyggeligt af – ikke så rart med slibekornrester på huden.
Tip: Slut af med en lækker body lotion. Husk at din hud meget bedre kan optage fugt, når de døde hudceller er scrubbet af! Levende hud er vejen frem. ;)

Botanical Scrub kan købes på Yves Rochers danske hjemmeside og i Yves Rochers butikker. Jeg faldt for min, grundet den skønne duft, i en af deres mange butikker i Budapest. Lige nu er den på tilbud til kun 54,50 kr. se HER.
Normalprisen er 109 kr. for 150 ml.

*

Inden jeg tog på ferie til Mallorca brugte jeg begge produkter fordi jeg gerne ville have at solen satte sin fine kulør i min levende og friske hud. Dermed varer kuløren længere, da de gamle hudceller ikke er meget værd. Så det er værd at få det gjort jævnligt og husk det altid før badeferien (vil allerede tilbage, haha!).

Hvilke scrubs er jeres favoritter? :)

xoxo

Minnie Style

20130915-162454.jpg
Så kom den endelig! Minnie Style er den perfekte top coat til de fine lakker fra Couture de Minnie Collection. Den er fyldt med små runde hvide og røde palietter, og nogle få firkantede hvide palietter – fint og Minnie-agtigt!

Jeg startede med at lægge to lag af Innie Minnie Mightie Bow, som jeg skrev om lige her. Bagefter lagde jeg to lag Minnie Style på kun tommel- og ringefingeren. Det er en god løsning, hvis man ikke er til alt for meget mange palietter, men alligevel gerne vil have peppet manicuren op. Det giver en lidt mere klassisk effekt end hvis man har den på alle negle.
20130915-151007.jpg
Her har jeg lagt to lag af Minnie Style på alle negle. Grunden til at jeg også bruger to lag af top coat’en er, at man ikke får så mange palietter med med ved kun ét lag og det kommer til at se lidt mere tilfældigt ud, synes jeg. Jeg ville gerne have masser af palietter på alle negle og samtidig have nogle af de firkantede palietter med, som jeg skulle fiske lidt efter, haha. Glæder mig til at prøve den over andre farver!

Hvilken version er I mest til? :)

xoxo

Couture by Minnie

20130831-091509.jpg
Couture de Minnie Mini Collection er inspireret af vores allesammens Minnie Mouse og er en lille samling af de fineste rødlige og pink nuancer. Perfekt, hvis man er mest til feminine nuancer på neglene – og det må jeg nok indrømme at være. Selvom jeg elsker at prøve neglelak i alle farver, blå, grøn, gul, beige, sort, så vender jeg altid tilbage til de mere feminine nuancer, for det meste indenfor pink og koral. Så med en svaghed for Disney og den søde Minnie oveni, var jeg helt solgt! Lad os se nærmere på de enkelte lakker…
20130908-155138.jpg
A Definite Moust Have er en smuk blanding af rød og pink. Den er lidt mere rød end pink, men med nok pink til at det stadig er en typisk “sommerfarve” i min bog. Lakken har et et flot spil, hvilket skyldes det meget diskrete glimmer, som er blandet i den egentlig matte nuance. Dette gør også konsistensen lettere at arbejde med og nem at fordele. Efter to lag, dækker den perfekt. Jeg haft den på siden tirsdag nu og den har holdt godt, men jeg skulle rette lidt afslidte kanter og lægge nyt lag topcoat efter nogle dage ved poolen. ;)

Som I kan se, har jeg peppet den lidt op med nogle små sten. Jeg har før fået det lavet på den måde med shell-lac, men ville lige prøve selv og blev ret tilfreds. Det er ikke så svært, man skal bare lige have god tid til at sidde med det de første par gange. De små sten kan muligvis fås i Matas og Magasin, men de findes også i alle farver og størrelser på eBay, hvis man søger “Rhinestones for nail art”.

*
20130831-091530.jpg
Magazine Cover Mouse er en flot jordbær rød “Liquid Sand” glimmerlak. “Liquid Sand” betyder egentlig bare direkte “flydende sand”, for lakken føles sandet og ru, når den er tør. Læs mere om det HER. Den er superflot, men den minder mig om jul, så den har ikke været et hit hos mig her i sommerperioden, selvom jeg har haft den på et par gange. Måske når vi når de lidt mørkere tider? Hos min niece var den dog et hit med al den glimmer, haha. :)

*
20130831-091537.jpg
Chic from Ears to Tail er den fineste “bubble gum pink” og jeg måtte bare eje den! Jeg er helt vild med den. Den er mat lyserød og rigtig girly. Den eneste ulempe er, at den er ret svær at arbejde med og nogle gange har jeg været nødt til at lægge 3 lag – suk… Konsistensen virker bare lidt tykkere end ved de andre OPI lakker? Måske er det bedre ved 15 ml udgaven, hvor børsten er større? Ved ikke helt hvad det skyldes, men selvom jeg påføringsprocessen er irriterende, elsker jeg når den først er kommet på. Nok min yndlings af de 4, selvom det er svært at vælge.

*
20130831-091523.jpg
Innie Minnie Mightie Bow er den mest ‘klassiske’ nuance af de fire. Den rubinrøde farve er perfekt til en smuk aftenkjole, såvel som til en chiffon skjorte. Den var ikke en af de lakker der fangede mig mest, da jeg bestilte, men da jeg fik den på neglene var jeg imponeret. Den dækkede perfekt efter to lag og konsistensen var nem at arbejde med. Det er nok den smukkeste røde neglelak, som jeg ejer. Helt sikkert en lak som jeg kommer til at bruge en del her til efteråret.

20130831-091458.jpg
Jeg er blevet ret glad for de såkalde “Mini Collections” fra OPI, som kommer i de fineste æsker. På denne måde får man prøvet 4 i stedet for 1 lak til næsten samme pris. Jeg er nok heller ikke den eneste der ikke altid lige får brugt alle 15 ml af samme nuance? I en “Mini Collection” får man 4 x 3,75 ml, hvilket er nok til en del gange. Og hvis man skulle blive helt forelsket i en af de fire, så kan de også købes seperat. Den eneste ulempe ved de små emballager er, at børsten ikke er lige så medgørlig og så god at holde på, som ved de store.

Alle Minnie-inspirerede lakker kan alle købes på Beautybay.com lige HER. De har fri forsendelse og lidt lavere priser på OPI end Matas og Magasin. Win!
Minnie Style, som kan bruges som topcoat ovenpå de fire flotte Mini Minnies, er på vej til mig med posten… ups, hihi! Glæder mig til den kommer.

xoxo fra Mallorca <3

YSL Volume Effet Faux Cils Baby Doll Mascara

20130907-191358.jpg
Denne lækre nyhed fra Yves Saint Laurent var jeg så heldig at få med i GOODIEBOX august 2013, som var all about luksus. Jeg har ikke prøvet Yves Saint Laurents mascaraer før, så jeg var glad for at få chancen. Da jeg så at børsten er tynd og af gummi, blev jeg lidt skeptisk, for normalt er jeg mest til de kraftigere børster. Men da jeg så prøvede den for første gang blev jeg virkelig, virkelig glad!

20130905-224921.jpg

Den gør jobbet virkelig godt, synes I ikke? Jeg er generelt glad for mine vipper, men med denne mascara får de bare fantastisk volume og længde. Så når GOODIE-teamet mener at “denne mascara er en af de bedste på markedet. Overhovedet.“, er det altså ikke for sjov. :) Denne mascara vil helt sikkert stå øverst på min beauty-ønskeliste, når luksusprøven er tom!

Full size koster 250 kr.

xoxo