Pink spring by GOODIEBOX

Så drog jeg igennem regn og blæst, for at hente min GOODIEBOX på posthuset! Der lå også en anden pakke til mig, som I kan se i videoen (og nok en anden gang på bloggen). Det var altså hele turen værd. Elsker vist beautyprodukter lidt for meget… men lad os se hvad der gemte sig i boksen denne måned!

foto-43
Produkter denne måned: Vichy Idéalia Day Cream – 219 kr. // Vichy Idéalia Eyes – 219 kr. // Lancôme Lip Lover – 220 kr. // So Susan 4-free Nail Lacquer – ca. 100 kr. // Escada Born in Paradise – 445 kr. // Rituals Miracle Balm – 85 kr. // A-derma Sensifluid Ultra-rich Foaming Gel – 129,50 kr. // Labello Vitamin Shake Cranberry & Raspberry – 19,80 kr. // Priserne er for full-size produkter.

Mine favoritter denne måned: Rituals’ Miracle Balm og Lancôme’s “Lip Lover”.

Rituals’ “håndbalsam” er en super lækker og fed håndcreme. Jeg håber virkelig at den er så god som lovet – jeg skal helt sikkert have den på natten over, som en slags “håndmaske” (som GOODIEteamet foreslår).

Den lille “Lip Lover” er en lille fin lipgloss, som er perfekt til farten. I videoen prøver jeg forgæves at åbne den for at se hvordan påføringen fungrer, men det lykkedes altså senere! Det er den typiske lipgloss-dut, som man påfører den med. Gloss’en føles utrolig blød mod læberne og har den fineste lidt korale pink nuance. Ikke noget pang – men lige så man kan se at der er noget farve på læberne og uden for meget glimmer. Jeg er solgt. Den bliver perfekt til sommer.

*

Jeg er ked af at der har været lidt stille på bloggen, men jeg har manglet inspiration og der har været nogle frustrationer, så jeg ikke orkede det. Men jeg har savnet bloggen og glæder mig til at skrive noget oftere end på det sidste. :)

xoxo.

A.

Reklamer

Apple fresh

foto-40

Jeg skulle til at kigge efter en ny shampoo og balsam, som jeg også nævnte HER, men så fandt jeg meget belejligt sættet her i skabet.

De er fra en tidligere GOODIEBOX, og har ligget pænt i skabet i ret lang tid. Faktisk siden sidste år marts (wow tiden går stærkt!), da jeg ikke manglede shampoo eller balsam, da vi fik dem. Men virkelig smart at jeg nu bare kan bruge dem i stedet for at skulle købe nogle nye!

Jeg brugte Head and Shoulders da jeg var teenager, men har ikke brugt deres produkter i mange år. Mærket er faktisk helt udmærket – og koster meget mindre end de shampooer jeg er gået over til. Og er de dyre shampoo’er virkelig så meget bedre? Det tror jeg egentlig ikke. Så når man ikke synes man har lyst til at bruge en formue på hårpleje, så er Head & Shoulders altså et ret godt bud. Jeg er i hvert fald meget tilfreds med min “Apple Fresh”-serie. Den gør jobbet: rengør og plejer. Mit hår føles let og lækkert, mens det skinner fint. Så hjælper den også mod skæl, hvis man døjer med det.

Lige nu og frem til d. 14/3 kan du få både shampoo og balsam fra Head & Shoulders i Føtex til en 20’er stykket. Ikke dårligt! Normalprisen er 39,95 kr. og de kan fås i Matas og de fleste Supermarkeder. De er for det meste billigere i Supermarkeder, så tjek der først hvis du vil have den bedste pris. :)

*

Har I haft en lækker weekend, drenge og piger?

Jeg havde den bedste kærestedag i går i det gode vejr med den dejligste mand. Vi var i Kongens Have og på Statens Museum for Kunst for at se Asger Jorn udstilligen – den kan virkelig anbefales! Det er faktisk anden gang jeg ser den, haha. Om aftenen lavede vi lækker mad og så en god film. I’m such a lucky girl. ❤

Ha’ det dejligt!

A.

Extreme Volume by Osmo

foto-39

Min yndlings hårserie for tiden er Extreme Volume Shampoo og Conditioner fra Osmo. Jeg har meget fint hår, som hurtigt bliver fladt. Før i tiden brugte jeg mest shampoo til beskadiget/fint hår, men jeg har fundet ud af at det slet ikke fungerer for min hårtype. Det bliver bare endnu mere fladt, for der bliver tilført for meget fugt og ender faktisk med at blive fedtet ret hurtigt.

Efter at have brugt Extreme Volume i nogle måneder, har jeg fundet ud af at det er den type hårpleje der virker bedst for mig. Man får ikke “extreme volume“, men god fylde og skinnende hår i flere dage. Rigtig lækker hårpleje som samtidig er til at betale: lige knap 70 kr. for både shampoo og conditioner lige HER.

Kan I anbefale volumegivende hårpleje, som jeg bare prøve? Jeg savler over Kérastases lige pt., men det kan være at jeg holder mig til Osmo, for jeg er ret tilfreds og så er sættet jo dejlig billigt.

Ha’ en lækker søndag, kære læsere!

xoxo

A.

Beauty secrets by GOODIEBOX

Kære læsere! Så er det blevet tid til endnu en GOODIEBOX og det er jo som altid super spændende, hvad der gemmer sig i den. Undskylder mit lidt trætte jeg, men var ude at danse i nat! Håber at I kan lide videoen alligevel. :) Nu til boxen…

foto-38

Produkter denne måned: Percy & Reed No Fuss Fabulousness Dry Conditioner – ca. 110 kr. // Plaisir Shower Cream Sensitive Skin – 79.95 kr. // JorgObé White Tea Balancing Tea – 168 kr. // JorgObé The Original Black Peel of Mask – 198 kr. // Teeez Trend Cosmetics Be Blushious – ca. 180 kr. // Eucerin Aquaporin (Body) Lotion Rich – 104.95 kr. // Malaco Viva Lakrids – 19.95 kr.

Mine favoritter denne måend: Dry conditioner’en fra Percy & Reed og body lotionen fra Eucerin. Vi kender jo tør shampoo, men jeg har ikke prøvet tør balsam endnu, har I? Jeg glæder mig til at prøve noget helt nyt til håret. Desuden ser den også bare lækker ud, så den bliver fin at have stående på beauty-hylden. Eucerin er altid en favorit i min bog og jeg har samtidig en svaghed for gode body lotions. Jeg er næsten overbevist om at denne vil leve op til mine forventning. Både fordi Eucerin laver fantastiske produkter og jeg ved at GOODIEteamet gør en kæmpe indsats for at forkæle deres GOODIEnistas. ;)

Hvad synes I om månedens box? Jeg er tilfreds og glæder mig allerede til næste! Håber at jeres weekend er rigtig lækker. :)

xoxo

A.