Dreaming about: Yves Saint Laurent Volupté Sheer Candy


Fra venstre:
#5: Mouthwatering Berry: brombær med et rødligt skær
#6: Luscious Cherry: kirsebærrød med guldglimmer
#4: Succulent Pommegrate: skrigende pink med røde undertoner
#3: Juicy Grapefruit: babylyserød med guldglimmer (næsten nude)
#2: Dewy Papaya: en flot fersken (næsten nude)
#1: Lush Coconut: nude beige med guldglimmer

Jeg er ikke så god til læbestifter. Så er det sagt. Men hvor ville jeg dog ønske at jeg var, for det er simpelthen så flot! Nu har jeg dog muligvis fundet et alternativ, der passer mig: Yves Saint Laurent’s Volupté Sheer Candy. Det er en glossy læbestift, som ikke er så kraftig i farven, men alligevel en læbestift. Desuden er den fyldt med vitaminer og antioxidanter, der gør at den ikke tørrer læberne ud. Det med at læberne bliver tørre, synes jeg nemlig er et kæmpe minus ved størstedelen af læbestifterne på markedet. Men ifølge YSL’s officielle beauty webshop er Volupté Sheer Candy altså “læbestiften der tror, at den er en læbepomade” og hvis det er sandt, er jeg solgt! Nu har jeg gået og drømt om dem længe, men har haft svært ved at beslutte mig for farven. #1-3 er ikke ret tydelige, særligt #1 er helt nude, så dem udelukkede jeg hurtigt, da jeg netop gerne vil have farve på læberne. Men jeg er overbevist om, at de vil være gode som en luksuslæbepomade eller over en læbestift, så man får glans og pleje. De mørkere nuancer, #4-6, giver derimod lidt farve til læberne! #5 Mouthwatering Berry og #6 Luscious Cherry er favoritterne, men tror at jeg har besluttet mig for én nu. Så det kan godt ske at jeg får en lille megalækker adventsgave på søndag… Glæder mig allerede! : ) og til jul og mad og hygge! Yay.

Hvad synes I om dem? Hvilken en ville du selv helst eje?

Jeg har lige været i Sephora i Field’s, hvor jeg fik lov til at prøve en nyhed fra Ciaté, der er perfekt til nytår. Mere om det snart, hav en skøn aften, girlies!

Dreaming about: Eyelash Serum

Siden jeg læste et indlæg om Eyelash Serum på PassionsForFashion’s blog, har jeg taget mig selv i, at gå og tænke en del på selv at prøve det. Jeg har mørke øjenvipper af natur, så det ville være skønt at få dem lidt længere og lidt fyldigere med en serum i stedet for, som jeg gør nu, med en mascara. Jeg synes nemlig, at det er lidt irriterende, at skulle fjerne make-up om aftenen, så ville virkelig elske at slippe. Denne fra The White One koster 59,99 euro, hvilket svarer til lige knap 450 kr. Det synes jeg godt nok er lidt pebret. Har I erfaringer med denne eller andre (gerne billigere) Eyelash Serums?

God tirsdag til alle! : )