New in: Air Max 1 Vintage Neon Coral

SDC14980

SDC14981

SDC14987

Læderjakke: Saint Tropez / Top: H&M / Shorts: Outfitters Nation / Sneakers: Nike
Neglelak: Cute as a button / Turkis ring: Tyrkiet / Ring: Arvet / Solbriller: Ukendt

SDC14995Det var da min chef nævnte for mig at de havde disse lækre sneakers i & other stories at jeg rigtigt fik øjnene op for Nikes Air Max. Mine veninder har dem også i super fede designs, men dette par er bare lige mig. Til at starte med kunne jeg ikke få dem (SUK!), da de ikke havde denne farve i min str., men jeg ventede en uges tid hvor jeg kiggede forbi eller ringede ind til dem for at høre om de havde fået dem hjem. I tirsdags, da jeg ringede til dem efter min eksamen, havde de lige fået varer hjem og der lå et par Neon Coral Air Max i str. 39 i blandt – jeg var SÅ glad! Pigerne i & other stories er super søde og føler virkelig at jeg fik god service. De forstår nok, hvordan en pige bliver, hvis hun ikke kan få de sko, som hun ønsker sig. ;)

Nike Air Max 1 Vintage i farven Neon Coral koster 1150 kr. De er lidt svære at støve op, særligt i de mest normale størrelser, men I kan i hvert fald kigge HER eller tage et smut forbi & other stories på Amagertorv 29. Som i øvrigt er en ret fed og speciel butik. Hvis I tænker “& other stories, det har jeg da aldrig hørt om?”, så kan jeg fortælle at det er H&M’s nyeste kæde, der laver damemode i bedre kvalitet og til noget dyrere priser.

Prisen, synes jeg også, er lidt pebret, men de er som en drøm at gå i. De giver god støtte og stødabsorbering. Og så er designet sååå fint, elsker de korale og orange nuancer på dem. Jeg er så glad for de her at jeg bliver helt glad hver gang jeg kigger på dem. Så ved man at det er loooove og alle pengene værd!

SDC14983

Billederne er fra en gåtur med Marianne og Fie rundt om søerne. Vejret var skønt og Fie sneg sig altså også lige med på billederne. Hun er en sprælsk lille dame på besøg i København i nogle uger. Er hun ikke kær? :)

Ha’ en dejlig fredag, kære læsere! Håber at eksamenstiden er til at overskue og at I har tid til at nyde det gode vejr.

xoxo

Reklamer

H&M Premium Quality cravings

hmprod-5

Mit nyeste fund fra H&M er denne smukke clutch i grøn ruskind, som nu er på vej til mig! H&M er begyndt at føre “Premium Quality” produkter og dette er et af dem. Den er virkelig lækker og bliver så fin til sommer-looks. Den koster 399,- og kan også fås i sort.

Jeg er ikke typen, som er fan af tasker, der ikke er lavet af lækre materialer. Derfor er jeg heller ikke typen, der normalt ville investere i en taske fra H&M. Jeg foretrækker helt klart at de er lavet helt eller delvis af læder, så de holder. H&M har tidligere haft enkelte tasker, som var lavet af læder og nu har de fået nogle igen. Udvalget er endnu ikke særlig stort, men jeg håber på at det er noget de holder fast ved og bliver ved med at føre. De er nemlig smukke og priserne er gode.

Lidt om Premium Quality
“Premium Quality” er forskellige varer fra H&M, der er lavet af materialer i ekstra god og holdbar kvalitet, såsom læder, silke og kashmir. De er dermed, som I nok har gættet, end tand dyrere end H&M’s udvalg ellers er, men man får også noget ekstra for pengene. Produkterne der fås i H&M’s webshop til damer kan ses HER og produkterne til herrer kan ses HER. Både til damer og herrer findes der flere styles ude i butikkerne. Til herrer er der selvfølgelig andet end bælter og sko (ved ikke hvorfor det ikke fås online?), blandt andet trøjer og cardigans i lækker kvalitet til gode priser.

H&M er virkelig begyndt at oppe sig og jeg er blevet langt gladere for det mærke end jeg var før. Synes stadig at der er meget af tøjet der har en mærkelig pasform og ikke alt er lige god kvalitet, men et eller andet sted er det nok meget heldigt, ellers ville jeg slet ikke have plads til alle de lækre styles, haha!

PQ – styles, som en ægte taske- og skoelsker næsten ikke kan stå for…
Jeg elsker simpelthen sko og er af den opfattelse at det er umuligt at have for mange af dem. Normalt er jeg dog absolut ikke til loafers, men jeg synes at de her er lidt over i at være ballerinas bare med spids tå. De her er så lækre i virkeligheden!
hmprod-6

Her til sidst skal I lige se en skøn taske i det blødeste ruskind. Den sad lidt for godt på armen, da jeg prøvede den inde på Strøget forleden… Suk, jeg falder tydeligvis selv indenfor ovennævnte kategori! ;)
hmprod-7

Hvad er jeres opfattelse af H&M? Er I fan or not?
Smid en kommentar, vil gerne høre jeres mening!

xoxo

Cheap shorts

20130321-231720.jpg20130321-231618.jpgDe her fantastiske shorts, faldt jeg over, da jeg i forbindelse med rejsen til Tyrkiet var inde på mit arbejde for at vise mor stedet og for at sige hej til mine søde kolleger. Jeg har længe ledt efter et par tætsiddende beige shorts, så jeg købte dem med det samme, da jeg så prisen: 79.95 kr., scoop! De bliver ekstra fede med et brunt læderbælte til. Bæltet på billederne er fra Tommy Hilfiger. Shortsene kan fås i 5 forskellige farver på hm.com, men ikke lige beige, så den skal man ud i en H&M butik efter. Overvejer selv at købe nogle af de andre farver, men det er svært at vælge! Hvilken farve er din favorit? :)

Jeg købte jo selvfølgelig shortsene i håb om at kunne have dem på på ferien og jeg var så heldig at vejret faktisk var til det. Det var bare så skønt. Havde helt glemt hvor fantastisk det er at gå rundt i shorts og mærke solen på benene! Denne vinter har bare varet alt for længe… Kan slet ikke vente til sommer, sol og shorts.20130324-110225.jpgHåber at I har haft en skøn weekend. Jeg har mest brugt min på at arbejde, hvilket var rigtig hyggeligt og blev endda forkælet med en lækker juice fra Joe & the Juice og chips og dip. <3 Der har også sneget sig lidt med hjem. Ups, hehe!

xoxo

Studierabat i H&M

531679_10151284707855913_511672999_n

Hvad end du mangler Basics eller har udset dig noget af det lækre tøj fra “Spring looks”, så kan du nu spare 15 % t.o.m. på lørdag. Rabatten gives ved fremvisning af gyldigt studiekort i alle danske H&M butikker. Det er da slet ikke dårligt!

Ekstra tip: Der er et hav af udvalgt strik (både dame og herre) der er sat ned med hele 50%, så de fleste koster 89,50-149,50 kr. Dette tilbud gælder alle, ikke kun dem med studiekort! : )

Hav en skøn fredag allesammen!

xoxo

Love at first sight: Chunky armbånd med sten

20130212-160751.jpg

Hvis der er nogen af jer der arbejder i en tøjbutik, vil I nok give mig ret i at man kommer til at shoppe en del. Man går op og ned af tøjet og tænker “hm, denne bluse ville egentlig se godt ud til mine jeans derhjemme” osv. Hvis man er “heldig” når blusen at blive udsolgt. Ellers ender den sgu nok med at komme med hjem.

Denne gang var dog lidt anderledes. Jeg stod nedenunder, som vi egentlig kalder “Herre”, men der er også dametøj og accessories. Så fik jeg øje på dette armbånd, mens jeg gik og rettede af. Først tænkte jeg “ej, stop dig selv”, men så prøvede jeg det i pausen og måtte altså have det med hjem. Synes det er så fint og kan godt lide at det er lidt chunky og stort i det. Det kan jo pifte ethvert outfit op!

Armbåndet koster 149 kr. og burde kunne fås i de fleste H&M’er by now. Er I lige så vilde med armbåndet som jeg er? : )

xoxo

New in: Sandaler fra Bianco

20130209-092603.jpg20130209-094557.jpg

Jeg er stor fan af januarudsalg, for der er så mange lækre ting sat ned til næsten ingen penge. De her skønne sandaler fandt jeg i Bianco til -70%, så de kostede knap 120 kr. Jeg plejer at være ret heldig med at det, som jeg lige har sukket over, bliver sat ned og det her er et af tilfældene. I sommers kunne jeg ikke beslutte mig for om jeg skulle have dem i sort, pink eller orange, men det blev så besluttet for mig. Normalt er jeg bestemt ikke glad for orange og jeg ender altid med at købe sorte sandaler og stiletter, så havde nok endt med den sorte model, hvis jeg havde købt dem i sommers. Men jeg synes faktisk at de her er virkelig flotte og er glad for endeligt at eje et par sko, der er lidt vildere i farven end sort. Nu skal det bare blive sommer (eller bare forår!) og sol, så jeg kan få et par brune stænger til de fine sandaler!

Har I også fundet lækkerier til januarudsalget? : )

Lækkert eBay fund

20130103-160717.jpg20130103-155924

Fik dette fine ur med posten forleden. Jeg har længe gået og kigget efter et ur i denne størrelse, så blev glad da jeg fandt det her med siliconerem på eBay til bare $ 2,99! Det kan købes lige HER og fås i mange forskellige farver.

Godt nytår, ladies! Håber at I er kommet godt ind i det nye år?
Jeg vil smutte i H&M og sælge noget tøj! : )

xoxo

Leaving lovely Budapest…

foto_uj_uj_2_filtered

Jeg er ved at flyve hjem til København. Det har virkelig været en god, men travl uge. Og hård fordi det var svært at sige farvel.

Der har ikke været så meget dressing up, for jeg rejser kun med håndbagage og så prioriterede jeg varmt og praktisk tøj, for jeg er virkelig typen der fryser meget hurtigt. Særligt de første par dage var der rigtig koldt i Budapest, så er virkelig glad for at jeg valgte at tage jakken og skoene på billedet med. Jakken fandt jeg til sidste års Tommy Hilfiger efterår/vinter kollektionssalg på Christianshavn og er virkelig blevet glad for den. Som bonus er farven endt med at blive super in denne sæson, så det er perfekt. Skoene er fra Timberland og er med for så de holder fusserne dejlig varme. Købte dem sidste år, for jeg var så træt af at få våde tæer og blive syg hver evig eneste vinter. Det har vist sig, at de var en virkelig god investering, for de holder al fugt ude. Jeg har i hvert fald aldrig fået våde tæer med dem på, så kan kun anbefale Timberlands støvler.

Nu er jeg landet i København og må sige at jeg glæder mig til at blogge fra laptop i stedet for fra iPhone. Og til at se dem herhjemme. Hav en dejlig tirsdag alle sammen! : )

Thanks to Tibi for taking and editing this photo. :3 And happy birthday too!

Nyhed i Sephora: Hello Kitty “Wild Things”

"Wild Things"De fleste der kender mig ved, at jeg har en lille svaghed for Hello Kitty. Så da jeg så, at den nye Limited Edition “Wild Things”-serie er kommet til salg på Sephora.com, blev jeg glad og synes at mange af produkterne er ret fine. Derfor håber jeg virkelig, at serien kommer til de danske Sephora butikker, så jeg lige kan se produkterne an. Produkterne fra serien er svøbt i zebra-, tiger-, leopard- og girafprint, hvilket jo er “Wild” men jeg synes, at det går, hvis man nøjes med enkelte dele. Se mine favoritter herunder!

Wild Things Makeup PaletteWild Things Brush SetWild Things Bow Mirror

I kan se resten af “Wild Things” produkterne og alt andet med Hello Kitty fra Sephora lige HER. Der er nemlig også et par fine ting derinde, som ikke er fra “Wild Things”-serien, blandt andet en negleklipper og neglelakker i fine pasteller, formet som Hello Kitty. Ih, hvor er det fint! : D Nu skal jeg nok lige styre mit Hello Kitty-flip og gøre klar til julefrokost med de bedste i aften. Men lige et sidste billede af denne fine kam, som sammen med Sløjfe-spejlet, er hvad jeg selv helst ville eje fra “Wild Things”-serien.

Wild Things Wide-tooth CombJeg håber, at I får en dejlig weekend og hyggelige julefrokoster! : ) xoxo

Glimmer til makeup pungen

20121203-154248.jpg
Til julefrokosten i lørdags var der selvfølgelig pakkeleg, hvor jeg vandt de her fine glimmerneglefile: en fin, en medium og en grov. De matcher juletendensen med alt deres glimmer i fine farver og så er de fra Tiger, så de koster ikke ret meget. Så hvis du står og mangler nye neglefile er de her et godt bud – så bliver makeup pungen også lidt mere festlig. ; )

God mandag, ladies!