Julefrokost med H&M

20121202-213049.jpg
I går skulle jeg skynde mig hjem efter job og skifte til julefrokost, så jeg havde lagt det jeg skulle bruge frem. Jeg havde haft kig på en fin kjole fra H&M, som jeg endelig fandt i min str. i Field’s i torsdags. Det er en grøn glimmerkjole med hvide sten på skuldrene, så tænkte at den ville være perfekt til julefrokosten. Den har desuden bar ryg, hvilket jeg synes er super flot, men lidt en udfordring når man helst ikke vil undvære en bh… Mere om det en anden gang. Sølv glimmerneglelak fra Chanel og yndlingsduften Miss Dior Chérie, fuldendte looket. Det var en super hyggelig aften, rigtig girls night out med de søde H&M piger. : ) Plus jeg fik mandelen, så fik en isspand med Sparkling Wine og fyrværkeri, haha! Billede med kjolen på kommer snarest.

Trods tømmermænd har det været en dejlig 1. advent med Zumba, kaffe, stor culottesteg, gude-sovs og masser af godt selskab. Glædelig advent, søde læsere!

Reklamer

Dagens look i Tivoli

edit_sokadik_wo_kittyIMG_0627IMG_0635IMG_0637IMG_0638Et lille “(ons)dagens look” med min nye vinrøde trøje og bukser fra H&M. Jeg er vild med at der er så meget vinrødt/bordeaux/burgundy på mode her til efteråret! Skoene er fra Gardenia, skjorten fra Tommy Hilfiger og læderjakken fra Saint Tropez. Nu vil jeg gøre klar til job og julefrokost bagefter! Det bliver en god dag. : )

Hav det dejligt og glædelig 1. december til alle. <3

Tommy Hilfiger kollektionssalg Fall 2012

Der er Tommy Hilfiger kollektionssalg et par gange om året på Christianshavn og det plejer at være ret godt. Der er masser af tøj at vælge imellem til begge køn, men selvfølgelig svinger det en del, hvor meget man finder, for der er som regel kun én strørrelse af hver model. Til forårskollektionssalget var jeg så heldig at finde en top i min str., som jeg havde set i butikkerne og endte med at få til 125 kr. i stedet for 350 kr. Jeg er dog åbenbart mere efterår-/vinter-pige for jeg plejer at finde mest her til efteråret, så jeg er kommet hjem med noget nyt, lækkert tøj! : D Jeg måtte slippe 700 kr., men fik købt to uldtrøjer, en lang bomuldstrøje og et par jeggings. Bare én af de uldtrøjer plejer at koste 1200 kr, så har virkelig sparet en del. De to andre trøjer, som jeg købte var dog reklamationer, så de var ekstra billige: 100 kr. pr. stk., omg! Reklamationer er der som regel noget i vejen med, og det var der også med meget af det andet tøj i samme bunke (eksempelvis skæve syninger eller et hul), men der er intet at se på mine køb. Looove it! Man kan virkelig gøre nogle fund sådan nogle steder og de har også åbent i morgen 8-18, hvis du har tid og lyst til at kigge forbi. Via Facebook kan du synes godt om Tommy Hilfiger og Hilfiger Denim Kollektionssalg, så får du en notifikation når der er fundet en dato og de lægger invitationen ud på siden. Note: Der er altså også andre størrelser end dem der står på invitationen.

Jeg undskylder meget, at jeg er så dårlig til at opdatere, specielt når jeg har lovet den hårguide! Jeg har haft, og har stadig, meget at se til med job og studiet, men forsøger at få tid til det hele. : ) Efter kollektionssalget skulle jeg også ind på Jurahuset for at læse til eksamen, men måtte altså lige skifte tøj, for kunne slet ikke vente med at have det på, haha. Så her får I lige et billede af mig i min fine nye uldtrøje og mine nye jeggings – dejlig casual og super behageligt.

Hav en dejlig aften! xoxo

Casual, but pretty.

20121018-105906.jpg
Læderjakke:Saint Tropez/Leggings:Pieces/Tunika:Just Female/Taske:DKNY/Sko:Gardenia

Et lille outfit fra forleden, hvor jeg var i Gentofte for at kigge på laptops med min bedste ven. Jeg elsker at sætte et par leggings eller skinny jeans sammen med en løs overdel, for jeg synes at det giver et fedt, casual look. Desuden er det super behageligt med en løs overdel, så man rigtig kan putte sig i den. Bonus: Så skal man heller ikke tænke på, om der er en lille delle, der viser sig, når man sætter sig ned, haha. Nu er tunikaen ikke lige det varmeste, så jeg havde en lang mint-farvet top fra Samsøe Samsøe indenunder, så jeg bedre kunne holde på varmen. Tror desværre at dette var en af de sidste gange med dette outfit, for det er godt nok ved at blive koldt! Men jeg ville lige vise jer det – jeg synes det er både flot og behageligt. Hvad synes I? : ) Skriv gerne en kommentar.

God torsdag til jer derude!

Mid Season Sale i Illum


Illum skruer op for procenterne i de kommende dage og jeg er helt sikkert fan! Det er fra i dag d. 15/10 til og med på lørdag d. 20/10. Man sparer helt op til 70 %, så jeg tror virkelig at det er værd at kigge forbi. Bare ærgerligt at man er broke… Men ville lige tippe jer om det. God mandag til jer : )