Cacao Dream

foto-35

Denne håndcreme med kakao og pistacie fra Yves Rocher gemte sig under træet til jul og jeg er blevet virkelig glad for den. Den har seriøst verdens bedste duft, hvis man har en svaghed for chokolade! Duften er faktisk det bedste ved den. Den fugter også godt, men det er ikke en fed håndcreme som fx Body Shops Hamp håndcreme. Den er lige tilpas, hvis man lige skal have fugtet (og duftet!) hænderne uden at få fedtede fingre.

Forleden brugte jeg den før jeg gik i seng, sov lidt for godt og vågnede til at der bare duftede helt fantastisk på mit værelse… Så gik det op for mig at det var mine hænder, der stadig duftede skønt! Virkelig en favorit. Min kæreste udbrød også “den dufter jo som god chokolade!”, da jeg fik ham til at dufte til den.

Desværre er det en sæsonvare, så man kan ikke få den på Yves Rocher’s webshop. Der er ellers tale om en serie med body lotion, shower gel og håndcreme, og der findes tre varianter: kakao og appelsin, kakao og hindbær og kakao og pistacie.

Jeg håber på at Yves Rocher vil føre Cacao-serien igen til næste jul og på at det lykkes mig at være sparsom med den, så den holder længe, men den er jo lidt som chokolade… svær at holde sig fra.

Har I prøvet nogle produkter fra Yves Rochers Cacao-serie? :)

xoxo

A

Reklamer

Nailsavers pt. 2

20140105-161104.jpg
For en måneds tid siden skrev jeg indlægget ‘Nailsavers’, hvor jeg fortalte at mine negle var cirka lig med kaos: Jeg måtte file dem helt ned. Jeg skrev også om, hvordan jeg prøvede at løse krisen. Her ses resultatet af en måneds kærlig omsorg med produkterne fra mit tidligere indlæg.

Alle (næsten!) mine negle er nu rigtig fine og lange, undtagens den ene tommelfingernegl, som jeg blev nødt til at file lidt ned, da den flækkede. De andre negle er også lidt skrøbelige endnu (flosser lidt og det ene “hjørne” er knækket på pegefingeren, se billede), men det hjælper virkelig at bruge neglebåndsolie og håndcreme hver dag. For ikke at tale om jævnlig brug af filen! Det er nok en fordel også at gøre dét dagligt, så selv den mindste skade files væk ASAP, men jeg har ikke fået det ind i rutinen endnu. Jeg vil prøve helt at stoppe med at bruge andet end en fil til mine negle. Det synes at være vejen frem.

Hvad siger I? Det er da fremskridt, ikke? Håber kun det går fremad for jeg drømmer om smukke, lange negle, altid. Hvad gør I når jeres negle bliver for lange? Filer eller klipper I? :) Skriv gerne dit bedste negleråd i en kommentar, så er du sød.

Note: På billederne har jeg OPI Natural Nail Base Coat på neglene – link.

*

Håber at I alle har haft en helt fantastisk nytårsaften! Det har jeg. Med alt for lækker tre-retters menu, godt selskab og manden i jakkesæt. Lucky me. <3

Rigtig godt nytår, kære læsere!

xoxo

A.

Nailsavers

20131206-125720.jpg
Mine negle var i en tid nogenlunde stærke og pæne, lange. Men når det bliver rigtig koldt eller bare i perioder, så bliver de helt umulige. Det skete også i går: de flossede, var knækket flere steder, så de nærmest var bølgede (:S!) og var ikke engang nær lige lange. Så der var ingen vej udenom: den (engang) fine neglelak skulle af, hvorefter neglene skulle files helt ned, så de kan vokse ud igen, sunde og stærke. Hvor er jeg dog glad for at jeg havde fået de vigtigste ting til at afhjælpe krisen med til Budapest!

Tip tip at afhjælpe neglekrise:
1. Fil dem helt korte og husk kun at file én vej, det gør at de har sværere ved at knække og kan dermed holde til mere. Der må IKKE files frem og tilbage.
2. Brug en neglebåndsolie, så både negle og neglebånd får rigeligt med fugt. Jeg har i dag brugt Almond Nail & Cuticle Oil fra The Body Shop, der koster 95 kr. Jeg kan ret godt lide den fordi dens børste er rigtig god til at fordele olien og den bliver absorberet meget hurtigt (hvert fald på mine tørre negle). Desuden dufter den skønt. Endnu et produkt fra GOODIEBOX, som jeg flittigt vil bruge!
20131206-125957.jpg
3. Slut af med en håndcreme. Jeg har altid min mini håndcreme fra Matas Natur serien med i tasken, så jeg kan smøre mig ind på farten. Den er med gojibær og økologisk aloe vera, som er utrolig lækkert. Den har en dejlig mild duft (er parfumeret) og er fri for farvestoffer og parabener. Den kan købes lige HER og koster 49,95 kr. for 80 ml. Den kan også fås i 240 ml til kun en 20’er mere. Der er i øjeblikket 3 for 2 på hele Matas Natur serien, så man kan gøre et godt køb!

Nu føler jeg at der er styr på mine negle og det føles rigtig dejligt, selvom jeg er lidt ked af at de er så korte. Der går noget tid før der kommer lidt længde på, men jeg ved jo at det er det værd.

Hvad er jeres neglerutine? Har I nogle produkter, som I kan anbefale? :)

Neglebåndsolien nyder også udsigten fra Roof Loungen på Marriott.

Neglebåndsolien nyder også udsigten fra Roof Loungen på Marriott.

*

I går læste jeg på Marriott og var jeg sammen med bror. Vi kørte Lena til hundekosmetolog. Hun nød det sjovt nok og endte med at dufte dejligt af vanilje, haha! Senere hentede vi min niece i børnehaven og kørte hende til svømning – så skønt at se hende igen. Min lille prinsesse. <3 Så var jeg til kangoo med Viki og dagen blev afsluttet med en cocktail sammen med bror.

I dag sidder jeg igen på Marriott og hygger mig med kaffe, kager og læsning. Senere skal jeg hente prinsessen i børnehave og så kommer min søster fra Wien til Budapest med sin kæreste og lille dreng. Jeg glæder mig! Det er så rart at se dem allesammen igen.

Håber at I allesammen klarede stormen i går? Her blæser det lidt ekstra, men ellers skinner solen dejligt – meget bedre dagslys til mine billeder her end hjemme, juhuuu! :D

xoxo

A.

Ps.: Post # 100, oh my god.

Ekspres neglelakfjerner

20131129-162714.jpg20131129-162733.jpg
Jeg fik denne ekspres neglelakfjerner med i GOODIEBOX’en med uundværligt dullegrej og var meget spændt på at teste den. Jeg har hørt meget om denne form for neglelakfjerner, men denne er den første jeg prøver. Der er blevet testet flere forskellige lakker: almindelige og glimmerlakker for at se hvor meget den kan klare. Nu kan jeg virkelig se hvorfor GOODIEteamet mener den er uundværlig.

Sådan virker den:
1. Hold fingeren nede i svampen i ca. 30 sekunder.20131129-162746.jpg2. Vupti neglelakken er væk!20131129-162801.jpg
Ved glimmerlakker kan det godt ske at man skal gnide lidt efter man har taget fingeren op, men værre er det ikke. LOVE IT! Jeg synes altid det plejer at være en krig at fjerne neglelak, men ikke længere. Og så lugter den heller ikke af neglelakfjerner, hvilket er et stort plus. Jeg er så solgt.

Den kan fås i Matas og koster 49,95 kr.

*

Har I haft en god weekend? Det har jeg nu skal jeg snart i Imperial med den sødeste kæreste, som har lavet lækker mad til mig. :) Glædelig 1. december og 1. advent, kære læsere!

xoxo

On the go pads

20130925-211103.jpg

Denne fine lille beholder, er jeg endt med at blive helt pjattet med. Den indeholder 30 små våde og tynde acetone frie pads til at fjerne neglelak med. Jeg skulle bruge 3 stk. til at fjerne en meget mørk neglelak med, men så var neglene også helt clean.

Da jeg åbnede den første gang, blev jeg meget overrasket. For selvom de fleste neglelakfjernere nu om dage er fri for acetone, så lugter de altså ikke særlig godt. Det gør denne! Wow. Den dufter virkelig godt. Den er god til at fjerne neglelak. Den er praktisk, hvis man skal ud at rejse eller på weekendophold, for den fylder nærmest intet. Den er super fin. Den koster en 20’er i H&M. What’s not to like!?

Loving it!

xoxo

100 dage på Silica

20121102-082817.jpg

I november skrev jeg om at jeg var startet på Silica. Jeg var rigtig spændt og det jeg gerne ville opnå var først og fremmest at slippe af med mine flossede negle. De er meget bløde og skrøbelige af natur og flækker af ingenting – så jeg kunne aldrig få længde på. Jeg har før været på Silica, men har været rigtig dårlig til at tage dem regelmæssigt. Denne gang, har jeg været god til at overholde at tage 3 tabletter hver dag.

Hvad synes jeg så? Jeg har lidt blandede følelser omkring det. Der var nemlig en periode, ca. efter den første måned, hvor mine negle føltes virkelig stærke og hårde. Jeg var helt vildt glad og fortalte allerede HER om at mine negle også havde fået en pænere længde. Men det er som om at de bare er flossede og knækker utrolig let igen nu? Det er virkelig øv. Når man laver en fin manicure med en flot lak betyder det jo også rigtig meget, hvordan ens negle har det, i forhold til holdbarheden af manicuren. Hvis neglene flosser, kan lakken ikke sidde ordentligt fast. Og mine manicurer holder ikke ret længe for tiden…

Derfor må jeg konkludere at de har hjulpet, men desværre ikke permanent. Jeg har ikke fotrudt at købe Silica og vil nok godt kunne finde på at tage sådan en 3 måneders kur igen på et tidspunkt. Men tænker alligevel at der må være mindst en anden faktor der har indflydelse på mine negle og den vil jeg gerne prøve at finde. Har du haft skrøbelige, flossede negle og er sluppet af med det, vil jeg super gerne høre fra dig! Hvad er din mening om Silica?

Håber at I får en skøn mandag, piger!

xoxo

Glimmer til makeup pungen

20121203-154248.jpg
Til julefrokosten i lørdags var der selvfølgelig pakkeleg, hvor jeg vandt de her fine glimmerneglefile: en fin, en medium og en grov. De matcher juletendensen med alt deres glimmer i fine farver og så er de fra Tiger, så de koster ikke ret meget. Så hvis du står og mangler nye neglefile er de her et godt bud – så bliver makeup pungen også lidt mere festlig. ; )

God mandag, ladies!