My pretty Belugaria

Belugaria fra Encrusted Treasures kollektionen

Belugaria fra Encrusted Treasures kollektionen

Jeg har læst mange (mildest talt!) skeptiske bloggeres anmeldelser af Belugaria: at den er grim, hvordan nogen kunne tænke at det er en pæn lak, at den er umulig at lægge, at navnet lyder dumt og så videre. Jeg blev næsten selv helt skeptisk, men da det var den første lak fra Encrusted Treasures kollektionen, der fangede min opmærksomhed, måtte jeg selv prøve, så jeg kunne danne min egen mening.

Første indtryk: Den er ikke så nem at lægge, da konsistensen er ret tyk. Den minder om Liquid Sand, bare mere klumpet. Det er altså bedst at lægge enkelte strøg, så det lige dækker neglen i første omgang – lige meget hvor grimt det ser ud. Hvis man kører for meget rundt, begynder lakken at klumpe endnu mere, så det bliver svært at styre. Men det kan rettes i anden omgang. Efter andet lag, hvor man har dækket hele neglen, får man det endelige resultat, efter meget kort tørre tid (win!): en smuk, lidt mat sort, grynet lak med fine små palietter i. Jeg var ekstatisk, da jeg så hvor smuk den er på neglene!

Hvordan er den så at have på? Jeg havde læst anmeldelser om at lakken ville sidde fast i hår og så videre. Men det synes jeg altså ikke? Dog skal man lige være ekstra forsigtig hvis man skal have nylonstrømper på (eller andre sarte materialer), for lakken er ru og kan godt sidde en anelse fast, men jeg synes ikke at det er noget problem. Den er ikke super holdbar, hvis man bruger hænderne meget, men det man kan rette det ved at lappe ‘hullerne’. Det ses ikke på samme måde som ved andre lakker på grund af konsistensen. Hvis ‘hullerne’ ikke lappes, kan den dog godt være lidt irriterende at have på, for så sidder den mere fast og føles mere ru.

Hvad så når man skal fjerne lakken? Jeg synes faktisk at den er nemmere at få af, end andre glimmerlakker, selvom palietterne kan sidde lidt fast. Så alt i alt, er den okay at fjerne. Win!

Konkluson er at jeg er vild med lakken!

Har I prøvet Belugaria? Hvad synes I om den? :)

*

Psst, I kan også læse indlæggene om mine to andre lakker fra Encrusted Treasures HER og HER. <3

xoxo

Reklamer

Prinsessenegle

foto-31

Selvom det var svært at lade være, holdt jeg mig fra mine smukke lakker indtil mine eksaminer var overstået. Jeg startede med at prøve Hors D’oeuvres. Belugaria må vente, konsistensen kræver tålmodighed. Måske i morgen, omg!

Da Hors D’oeuvres det er en slags overlak (lakken er klar, sprængfyldt med guld/sølv palietter og glimmer), skulle jeg vælge en anden lak til at starte med. Det endte med den fine baby pink ‘hoopla’ fra Ciaté, som også er fanstastisk i sig selv. Først prøvede jeg at se hvordan den ser ud med kun ringe- og tommelfingrene svøbt i lækker glamour, men jeg blev også nødt til at se den på alle ti fingre. Lige til at starte med var jeg lidt skeptisk og tænkte “er det for meget?”. But who am I kidding? Jeg elsker jo alt der glitrer, specielt hvis det samtidig er lyserødt. Jeg elsker denne kombination!

20140119-194731.jpg

Hvad siger I piger? :)

Lakkerne kan fås HER og HER.

*

Har I fået fingerene i nogle af lakkerne fra Essies Encrusted Treasures kollektion endnu? Please link til jeres swatches! :)

xoxo

Finally here!

20140110-152431.jpg
Så er de endelig ankommet! Jeg skrev om Encrusted Treasures og om hvor vild jeg er med kollektionen HER og om at jeg havde klikket 3 af dem hjem lige HER.

Jeg modtog den første, nemlig Peak of Chic før jul, men de to andre er altså først nået frem i går. Jeg har flere gange skrevet til Beautybay omkring det og der er vist noget med nye regler angående fragtning af brandfarlige produkter, så det tager længere tid (jeg bestilte Peak of Chic et par dage før). Men stadig vildt at de sendte d. 17/12 og jeg først modtager dem d. 9/1!? Nå, jeg er i hvert fald mega happy med Belugaria og Hors D’oevres. De ser så smukke ud. Can’t wait to try them on! <3

Hvad synes I om Encrusted Treasures? :)

xoxo

A.

Nailsavers pt. 2

20140105-161104.jpg
For en måneds tid siden skrev jeg indlægget ‘Nailsavers’, hvor jeg fortalte at mine negle var cirka lig med kaos: Jeg måtte file dem helt ned. Jeg skrev også om, hvordan jeg prøvede at løse krisen. Her ses resultatet af en måneds kærlig omsorg med produkterne fra mit tidligere indlæg.

Alle (næsten!) mine negle er nu rigtig fine og lange, undtagens den ene tommelfingernegl, som jeg blev nødt til at file lidt ned, da den flækkede. De andre negle er også lidt skrøbelige endnu (flosser lidt og det ene “hjørne” er knækket på pegefingeren, se billede), men det hjælper virkelig at bruge neglebåndsolie og håndcreme hver dag. For ikke at tale om jævnlig brug af filen! Det er nok en fordel også at gøre dét dagligt, så selv den mindste skade files væk ASAP, men jeg har ikke fået det ind i rutinen endnu. Jeg vil prøve helt at stoppe med at bruge andet end en fil til mine negle. Det synes at være vejen frem.

Hvad siger I? Det er da fremskridt, ikke? Håber kun det går fremad for jeg drømmer om smukke, lange negle, altid. Hvad gør I når jeres negle bliver for lange? Filer eller klipper I? :) Skriv gerne dit bedste negleråd i en kommentar, så er du sød.

Note: På billederne har jeg OPI Natural Nail Base Coat på neglene – link.

*

Håber at I alle har haft en helt fantastisk nytårsaften! Det har jeg. Med alt for lækker tre-retters menu, godt selskab og manden i jakkesæt. Lucky me. <3

Rigtig godt nytår, kære læsere!

xoxo

A.

Videoblog: Magnetic Mud Mask

20131229-160733.jpg20131229-161042.jpg
Jeg lovede jer en video, hvor jeg viser, hvordan man fjerner M4 Mineral-rich Magnetic Mud Mask fra Seacret, som jeg skrev om lige HER. Det går lidt langsomt med magneten i videoen, men det er fordi man skal bruge et tykkere lag af masken end jeg har gjort – så det bedre kan blive tiltrukket af magneten.


Masken skal sidde i ca. 3 minutter. Når man bevæger magneten over huden bliver jernpartiklerne i masken magnetiseret, hvorved der skabes microelektriske bølger, der beroliger huden. Det er en lidt sjov, kildende fornemmelse, men rigtig behagelig. Magneten hiver altså ikke urenheder med ud (som jeg ellers siger i videoen). Det er en fugtgivende maske, ikke en rensemaske. Huden efterlades med en olieret følelse (se video) og føles rigtig blød efter brug. Man skal dog lige bruge en cleanser eller rensemælk efterfølgende for at få det hele af.

Seacret laver hudpleje produkter med ægte mineraler fra Det Døde Hav, er parabenfri og produceret i Israel, så det er virkelig super lækkert.

20131229-161030.jpg

Prisen på €299,95 er rimelig krydret, men i pakkeløsninger og på messer kan man få et godt tilbud. Seacret havde også en stand til Femina Messen i Forum, så mærket er til at finde i Danmark. :)

I kan læse mere om Seacret HER og finde masken lige HER.

xoxo

A.

Snowy nails

OPI: Alpine Snow - Essie: Peak of Chic

OPI: Alpine Snow – Essie: Peak of Chic

Nu jeg ikke fik den hvide jul, som jeg havde ønsket mig (det er og bliver altså bare hyggeligst med sne til jul!), måtte jeg dy til andre midler. Jeg er, som før nævnt, helt pjattet med Essie’s Encrusted Treasures kollektionen. Så. Meget. GLIMMER!

I mit tidligere indlæg om kollektionen, skrev jeg at jeg ville bruge Peak of Chic over en hvid neglelak for et sne inspireret look og det er er lige hvad jeg har gjort.

20131228-142240.jpg
Jeg har brugt Opi’s Alpine Snow som den hvide underlak. Det er en superfin mani, hvis I spørger mig! Der dog den ulempe at de små holografiske strimler føles lidt ru og man skal være forsigtig hvis man fx skal hoppe i tynde strømpebukser. Og så er den svær at få af igen, som de fleste andre glimmerlakker. Men det er nu bestemt ikke sidste gang, jeg kommer til at lave den mani!

Alpine Snow kan købes lige HER til ca. 82 kr. og Peak of Chic lige HER til ca. 66 kr. Gotta love Beautybay!

*

Så fik jeg da min elskede sne – på neglene i hvert fald, haha. Hvordan så jeres negle ud til jul? Link/beskriv gerne i kommentarfeltetet, jeg elsker at se andres opfindsomme idéer. ☺

xoxo

A.

Christmas beauty salon with Seacret

20131226-151443.jpg
Julen kan være en travl tid, men vi må også huske at stoppe op og nyde den. Derfor er det oplagt med lidt selvforkælelse i selskab med familien. Tag mor og søster under armen og hyg jer med jeres yndlings produkter! Det har mor og jeg gjort. :)

Step 1: SEACRET M4 Mineral-Rich Magnetic Mud Mask
Det var faktisk min mor der tog mig under armen i dag og sagde at vi skulle prøve hendes ansigtsmaske fra Seacret. Hvor har jeg mon min svaghed for beauty fra? ;)

Der er tale om en muddermaske med mineraler fra Det Døde Hav. “Jaja, det står der jo på så mange produkter” tænker I måske. Men Seacrets produkter indeholder faktisk mineraler, der er direkte udvundet fra Det Døde Hav og produceres i Israel. Produkterne egner sig til alle der ønsker en smuk hud, men særligt til folk der lider af psoriasis, som min mor desværre gør. Læs mere om Seacret lige HER.

Noget andet særligt ved masken er at man fjerner ved hjælp af en magnet. Jeg var amazed da ekspedienten i deres butik i Budapest viste os det for første gang! Jeg skal nok lægge en video op af det, så I selv kan se det. Jeg synes at det er ret sejt. UPDATE: Se videoen her.

Når man bevæger magneten over huden bliver jernpartiklerne i masken magnetiseret, hvorved der skabes microelektriske bølger, der beroliger huden. Huden efterlades med en olieret følelse og føles rigtig blød. Man skal dog lige bruge en cleanser eller rensemælk efterfølgende for at få det hele af.

Step 2: SEACRET Salt and Oil Scrub – Lemongrass
Denne scrub er intet mindre end fantastisk. Man får virkelig spa-følelsen når man står i badet og skrubber sig! Den har et højt indhold af mineraler og beroliger huden med kamille og aloe vera. Man skal lige røre rundt i den før man bruger den, så olien fordeles ordentligt. Brug noget rent til at røre for hygiejnens skyld. Når man vasker den af, føles det som om man lige har smurt sig ind i den lækreste kropsolie (som huden har suget ind). Den giver virkelig en følelse af velvære. I love it!

Tip: Brug også din scrub på hænderne. Det giver de blødeste, lækreste hænder!

Step 3: SEACRET Body Butter – Pomegranate
Efter badet brugte jeg denne fantastiske Body Butter, som føles så blød og silkeagtig mod huden. Den indeholder shea- og kakaosmør – og så dufter den helt fantastisk!

Nu føler jeg mig lækker fra top til tå! Det er skønt. <3

*

20131226-202528.jpg
Alle Seacrets produkter indeholder mineraler fra Det Døde Hav, bliver produceret i Israel og er fri for parabener. De nævnte produkter koster €99,95-299,95 på Seacretspa.com, men man kan være heldig at få gode tilbud, hvis man møder Seacrets sælgere til messer og man køber flere produkter samlet.

Kender I Seacret? Jeg så at de havde en stand til Femina Messen i efteråret, så produkterne er kommet til Danmark. :)

Julekys fra A.

Christmas gifts ❤

20131225-191700.jpgJeg plejer egentlig at glæde mig mere til maden (jeg er en sovsepige) end gaverne juleaften, men i år synes jeg virkelig at det var nogle super lækre gaver der lå under træet til mig. Min mor har virkelig gjort sig umage. Det bliver man altså så glad af.

Der var mange beautyprodukter i mine pakker, blandt andet lækkerier fra Yves Rocher og jeg har endelig fået Armani Sì, som jeg skrev om lige HER.

Bløde pakker var der også, hvori der gemte sig en lækker regnfrakke med dyreprint, som I kan ane bag gaveæsken med Sì. Den er bare så fin! Sådan en har man jo virkelig brug for som Københavner, der cykler alle steder hen.

Hvad har I fået i år? :)

Julekys fra A.

DIY hårkur

20131224-172908.jpg
Da jeg var hos min frisør i starten af december, snakkede jeg med ham om at mine spidser hurtigt bliver tørre og knækker af ingenting. Han har passet godt på mit hår og klippet alt det nødvendige af i sommers, så er grunden til at mit hår knækker er ikke at det er spaltet. Så foreslog han at jeg skulle prøve denne DIY hårkur. Tænkte at I måske også kunne få glæden af opskriften og tid til at prøve den her i julen sammen med mor eller søster! :)

Det skal du bruge:
2 spiseske jomfru olivenolie
2 spiseske honning
1 æggeblomme
Saften fra en halv citron eller appelsin.

Rør det hele sammen, gerne med en gaffel, indtil det får en ensartet konsistens.
20131224-172936.jpg
Jeg brugte en pensel til at fordele massen i mine nyvaskede hårspidser, men man kan også bare gøre det med hænderne. Jeg tænkte at jeg kun ville have det i hårspidserne, for ikke at få fedtet hår. Min mor fik det derimod i hele håret og på hovedbunden og hendes hår er blevet lige så lækkert og fyldigt som mit, så det kan man også sagtens.
20131224-172953.jpgDa jeg havde fordelt hårkuren, satte jeg håret op med spænder og tog en hætte over, så det ikke kom steder hen det ikke skulle, for massen med honning og olie klistrer altså lidt. Man bestemmer selv hvor længe man vil lade den virke – 1 time eller natten over – det er helt op til hvad man synes. Når den har siddet så længe man synes, skal hårkuren skylles grundigt ud med varmt vand.

Jeg er ret tilfreds med resultatet og håber at gentagen brug kan hjælpe på mine tørre spidser. Mit hår føles let, skinner fint og dufter af honning! Virkelig en lækker hårkur med ting, der er i de fleste husstande og hvis ikke, kan det købes billigt. :)

*

Ønsker jer alle en glædelig jul! <3
Har I fået nogle dejlige gaver? :)

Julekys fra A.

Min favorit hudpleje

20131223-204434.jpg

Hvis jeg helt selv må vælge én hudpleje-serie, uden at tænke på min økonomi, så må det blive A Perfect World fra Origins. Disse fire produkter fra serien, fungerer alle godt til min hudtype (kombineret med tendens til at være meget tør) og min hud elsker al den fugt den får af dem her i vinterperioden. Samtidig med at tilføre masser af fugt, beskytter mod ældningstegn ved at neutralisere frie radikaler. Min hud elsker A Perfect World.

20131223-204420.jpg
Lidt mere om produkterne…

White Tea Antioxidant Cleanser 195 kr. for 150 ml. Jeg synes ofte at rensecreme bliver kedelige – som om man ikke rigtig kan mærke forskel. Men det kan man med denne! Man skal kun bruge en lille klat af den og lidt vand, så den begynder at skumme. Skummet går i dybden og fjerner frie radikaler, der er skyld i ældningstegn. Herefter skal den masseres over huden og skylles af. Jeg kan virkelig mærke en forskel: huden føles mere ren end med andre cleansere, som jeg har prøvet og er helt glat og blød.

A Perfect World for Eyes 330 kr. for 15 ml: Min yndlings øjencreme med perlemorsskær, som hurtigt bliver suget ind og føles virkelig behagelig.

White Tea Skin Guardian 340 kr. for 30 ml: Dette er en serum, der skal bruges under dagcremen. En serum fugter mere i dybden end en dagcreme, så din hud vil elske dig for det.

White Tea Antioxidant Moisturizer 360 kr. for 50 ml: Denne creme fås også med 25 SPF, men jeg syntes konsistensen på den her var rarere, så valget faldt på denne i stedet. Så kan den også bruges som natcreme! Jeg skal dog passe på med at jeg ikke bruger mere end hvad min hud kan suge – der skal mindre til end ved andre dagcremer. Det er selvom min hud er meget tør for tiden. Så det kan godt være at den koster 3 gange så meget som en anden dagcreme, men den holder også længere.

Alle produkterne er drøj i brug og føles virkelig som ren forkælelse mod huden (for ikke at tale om den fantastiske duft!), så det gør den lidt krydrede pris lidt mere tålelig. Man kan dog få produkterne i gaveæsker ret ofte, hvor man sparer en del, selvom man måske får lidt færre ml end hvis man købte full size produkterne. Jeg synes i hvert fald at A Perfect World er alle pengene værd. Det er en af de bedste, hvis I spørger mig.

Nu er min hud helt klar og lækker til juleaften i morgen!

*

Jeg får besøg af nogle gamle venner i aften, det bliver simpelthen så hyggeligt! Hvad plejer I at lave lille juleaften? :)

Julekys fra A.