Event i Field’s med Raz Spa

I onsdags var jeg til et skønt event – der var en masse gode råd at hente, samtidig var det virkelig underholdende! Det var et event med Raz Spa, hostet af de søde bloggere fra The Impressionista og sponsoreret af Vitamin Water.

Amalie (www.distraktion.wordpress.com), Johanne og jeg. Foto: Celia (Sarthud.dk)

Ham Raz er simpelthen alt, alt for sød! Hans udstråling, hans måde at forklare på, bare hans person generelt er virkelig charmerende og sympatisk. Man følte sig virkelig velkommen, hvis det giver mening. Jeg blev i hvert fald helt vild med ham! Det var en fornøjelse at være til foredraget: at høre Raz fortælle om, hvordan han startede, hvilke krav hans produkter skal leve op til og bedst af alt: hvordan man laver skønne produkter selv. Det er da noget, som man kan bruge til noget, ikke? Man tænker måske, at det er besværligt at lave et produkt selv, men når man først har ingredienserne skal de jo bare blandes!

Raz’ 3 gode råd:
1. Blid rens – undgå ting der skummer, da det udtørrer huden.
2. Levende hud – fjern døde hudceller med peeling.
3. Fugt, fugt, fugt og genopbyg!
Raz fugter huden så meget, at han tjekker om han skinner før han går ud af døren og hvis han gør, jamen så dupper han det da bare af! Så vigtigt mener han nemlig at det er, at huden får fugt nok og på denne måde er han sikker.

Hvem vil ikke gerne gøre en smule større indsats mod at få lækker, blød hud? Nu har jeg kun været mere fokuseret på, at være opmærksom på min hud og disse råd i nogle dage og jeg synes allerede, at jeg kan mærke forskel.

Under foredraget lagde Raz meget vægt på at understrege, hvor vigtigt det er at vi tænker over, hvad vi putter på vores hud. Da Raz læste til kosmetolog bad hans underviser ham om at presse et hvidløg sammen i hånden og spurgte om han kunne smage det i munden. Det kunne han. Derfor er det altså virkelig vigtigt, hvad vi kommer på huden, for det kommer altså ud i resten af kroppen. For virkelig at understrege hans pointe, tog Raz fingeren ned i hans Orange Peeling til ansigtet og smagte på det. De fleste af os tænkte nok hver sit, men da han så sendte peelingen rundt, måtte vi erkende, at den faktisk smager ret godt! Raz’ produkter er altså kun lavet af naturlige ingredienser for han vil ikke smøre noget på huden som han ikke ville spise. Vi fik lov til at prøve alle hans produkter under foredraget og i pausen og jeg tager altså bare billede af alt, så jeg vil lige dele nogle af dem med jer. : )

Orange peelingen, som vi smagte. Nam! Lavendel skrubben er blandt andet blevet leveret til Det Kongelige Hof.

Jeg er særligt vild med mint skrubben, den dufter bare så fantastisk! Rensemasken kan man blandt andet bruge som makeupfjerner og barbercreme, da den godt må komme på sarte områder grundet de blide ingredienser, blandt andet vulkansk aske.

Celia (Sarthud.dk), der ivrigt fotograferer de skønne produkter.

En af disse mini repair fik man med hjem. Skønt med forkælelse!

Jeg er simpelthen så ked af at jeg ikke havde råd til at købe nogen af Raz’ fantastiske produkter, for Impressionista-pigerne havde virkelig fået ham til at presse priserne i bund! Men så er det godt, at jeg kan forsøge mig med Raz opskrifter i stedet… Hvis du synes godt om hans side på Facebook kan du følge med i hvad der sker og hvilke eventer Raz er med til. Desuden er der lækre opskrifter at finde og man kan se slidesene fra foredraget i onsdags. Jeg skal nok dele det med jer, når jeg får prøvet nogle af opskrifterne. Det er særligt den fodbad, som Raz lavede til Lady Gaga da hun var i København d. 2. september, som jeg er utrolig spændt på at prøve… Tror virkelig, at man føler sig som en prinsesse med Pink Champagne fod SPA!! Det ville jeg helt sikkert elske. : D

Raz fortæller om hvordan han har lavet Pînk Champagne fod SPA og er ikke nærig med at dele opskriften med os.

Fortryder du, at du ikke kom med i onsdags? Fortvivl ej! The Impressionista gentager successen d. 30. oktober og du kan komme med for kun 50 kr.! For denne nette sum får du en mini repair (en miniudgave af Raz Spas fantastiske fedtcreme, love it!), Vitamin Water, snacks og et virkelig godt foredrag. Desuden kan du købe Raz Spa produkter til særdeles fordelagtige priser. Så hvis du interesserer dig for skønhed og gerne vil havde en hyggelig og underholdende aften, så kan du købe din billet lige HER og nyde dette skønne smil i et par timer.

Kender I Raz Spa? Hvad synes I? Til jer der var med til eventet, blev I lige så vilde med skønne Raz som jeg gjorde? Virkelig en dejlig mand. ; )

Jeg vil lige nævne, at Sarthud.dk også har et rigtig god indlæg om dette event, hvis I har lyst til at læse mere : )

Hav en dejlig søndag aften, kære læsere!

Tilstoppede porer?

20120928-164451.jpg

Origins Clear Improvement to the rescue!

Har du tilstoppede porer på fx næsen, så læs endelig med her! Jeg har længe kæmpet med fuldstændigt tilstoppede porer på især næsen, som viste sig i form af en masse små sorte prikker. Ikke særlig flot!! Jeg havde prøvet alt muligt: flere forskellige masker, at presse hver enkelt ud som en bums, ja alt jeg kunne komme i tanke om. Men intet af det hjalp… Så lavede den skønne blogger på Sarthud.dk sin første videoblog: Den var om Origins Clear Improvement  dybderensende ansigtsmaske. Da jeg så videoen tænkte jeg, at dette produkt helt sikkert var noget, som jeg skulle prøve!

Først gik der noget tid, da den altså koster 220 kr. for 100 ml i Matas. Lige nu får du dog en gave med, hvis du køber to Origins produkter. Men da Matas så havde den på tilbud til 125 kr., måtte jeg altså slå til (det har de indimellem, så hold øje!)…

Allerede første gang jeg brugte den, var jeg solgt. Jeg følte helt ærligt, at min hud åndede lettet op og det var skønt! Min hud på og omkring næsen har altid været ru pga. alle de tilstoppede porer, men pludselig føltes den glat og blød… wow! Jeg ærger mig virkelig over, at jeg i sin tid ikke tog et før og efter billede. Jeg tror, at det havde været vildt!

Det aktive kul i masken går ind i huden og virker som en slags magnet, som suger indholdet af porerne til sig. Desuden inderholder masken hvide kinaler, der absorberer bakterier og lecithin, der modvirker urenheder. Det lyder ret fantastisk, ikke? Og det er det altså også! Prøv selv.

Hvordan bruger du masken?

  1. Damp! Der står på masken, at man skal tage en varmt og fugtigt vaskeklud på ansigtet, for at åbne porerne. Det kan man også sagtens nøjes med, men jeg foretrækker følgende:
    Kog ca. en halv til en hel liter vand, hæld det i en skål eller gryde, læg et brev kamillete i og damp ansigtet i ca. 5 minutter. Det gør du, ved at læne hovedet henover skålen/gryden og lægge et håndklæde over hovedet således, at dampen bliver lukket inde sammen med dit smukke ansigt (som bliver endnu smukkere om lidt!).
    Bonus: Dampen fra kamilleteen er rigtig god for dine luftveje, hvilket jo er perfekt, nu hvor det er ved at blive koldt udenfor. Så hvis du, ligesom jeg selv, har en tendens til at blive småforkølet ret hurtigt, så damp gerne mere end de 5 minutter! Jeg plejer at trække vejret ind gennem næsen og puste ud gennem munden, indtil der ikke er mere damp tilbage.
  2. Herefter lægges masken direkte på huden i T-zonen (jeg plejer dog at duppe ansigtet lidt efter dampen). Man behøver ikke at bruge ret meget af masken, så de 100 ml maske, som man får, er nok til ret mange gange.
  3. Lad masken tørre. Når den er ved at være tør, vil du mærke, at masken “strammer”. Når den så er helt tør, efter ca. 10-15 minutter, vaskes den grundigt af.
    Bemærk: Jeg foretrækker at bruge denne maske, før jeg skal i bad og vaske hår, da det er lettest at få den af på den måde.

Vupti, din hud er glat og blød som aldrig før! Lækkert : )

Resumé af hvad du skal bruge ud over Clear Improvement masken:
500-1000 ml kogende vand, 1 brev kamillete, 1 skål/gryde og 1 håndklæde.
20120928-164505.jpg

God fornøjelse!

Kender du allerede Clear Improvement masken? Eller skal du prøve den i fremtiden? Vend gerne tilbage! Jeg vil smadder gerne høre, hvad du synes om den, så vær sød at smide en kommentar : )

Gang i Field’s!

Der er to begivenheder i Field’s i dag som jeg lige vil dele med jer! For måske synes I at det er lige så spændende, som jeg gør?I dag åbner Sephora endnu afdeling i Danmark, nemlig i Field’s. Jeg var med til åbningen af Sephora i Illum, hvilket var en fed oplevelse – det er dejligt, at den amerikanske kæde endelig er kommet til Danmark. Jeg vil helt klart anbefale jer at kigge forbi, hvis I har muligheden. Man bliver nemlig forkælet som kunde i Sephora og man får lidt ekstra her i åbningsperioden. Hvis du synes godt om Sephora’s danske Facebook-side, kan du hente en voucher, som du kan indløse til enten en Sephora neglelak, parfume eller læbepomade. Til åbningen i Illum kunne man dog også bare scanne en stregkode med en stregkode-app, så mon ikke det også er tilfældet denne gang? Dette kræver dog at man har en smartphone. Sidst fik jeg en læbepomade, så denne gang tror jeg, at jeg vil have en ny neglelak! Glæder mig desuden til at se hvordan den nye butik er indrettet.

Den anden grund til at jeg skal i Field’s i dag er, at der bliver holdt et super spændende foredrag derude om, hvordan man kommer igennem vinteren med den mest optimale hud – ved hjælp af råvarerne i dit køkken i stedet for de dyre skønhedsprodukter i butikkerne. Det kan helt sikkert bruges! Eventet holdes af The Impressionista i samarbejde med Vitamin Water, så sådan en får man også lov til at nyde. Jeg skal derud med min søde veninde, som har inviteret mig med og jeg glæder mig rigtig meget! Udover et spændende foredrag får man også en Mini Repair fra RAZspa med i købet og alt dette koster kun 50 kr. Det er kl. 18.30 og billetten kan købes lige HER.

Ses vi i Field’s senere? : )

Sneak peek: Body Sleek!

20120926-133527.jpg

I søndags skrev jeg om Ole Henriksen-tilbuddet, som Føtex havde lige HER. Jeg var så heldig, at der var én enkel Body Sleek Hydrating Lotion tilbage, da jeg fik mig selv slæbt over i Føtex (tømmermænd øv). Jeg har endnu ikke prøvet den, da jeg har en tendens til at have gang i 3 forskellige bodylotions på en gang, fordi jeg er så ivrig efter at prøve den nyeste, kender I det? Så jeg har lovet mig selv, at jeg først prøver den, når min(e) gamle er brugt, nu denne er helt lukket af med en plombering. Så en anmeldelse kommer senere… Jeg glæder mig virkelig til at dufte til den og til at prøve den. Jeg har læst folks kommentarer til den på Ole Henriksens hjemmeside og den skulle være rigtig fugtgivende uden at fedte – og det lyder altså rigtig skønt!

Som I kan se på billedet, er der en anden lille dejlig ting i indlægget her. Da jeg kom hjem lå der et brev i min postkasse: Et gavekort til The Body Shop! Hvor er det altså bare dejligt! Det er min bedste ven som har forkælet mig, så jeg for det første kan købe noget lækkert og for det andet så jeg ikke løber tør for produkter at blogge om. Virkelig sød tanke, ikke? Tusind tak!

God dag til alle. : )

Miraklet fra Down Under

20120925-182633.jpg
Før i tiden glattede jeg mit hår dagligt, da det ellers meget hurtigt blev kruset i spidserne og der er altså ikke noget værre end kruset hår i min verden! Men det var jo en ond cirkel jeg var ude i, for mit hår blev bare endnu mere skrøbeligt af at blive glattet og også rigtig spaltet. I dag glatter jeg aldrig håret længere og hemmeligheden bag det får I i et senere indlæg! Men jeg var altså virkelig afhængig af mit glattejern, så jeg blev anbefalet australske Aussie’s Take The Heat hårkur. Den gjorde og gør virkelig underværker! Jeg bruger den stadig i dag, da jeg føntørrer mit hår for at få fylde i det. Og den virker bare endnu bedre når man fjerner glattejernet fra ens daglige rutine! Jeg blev helt overvældet af duften og blødheden af mit hår i går, hvilket inspirerede mig til at skrive om produktet. Produktet virker i dybden med jojobaolie, som er kendt for sin nærende egenskab og jeg synes virkelig, at hårkuren holder, hvad den lover, nemlig “fabulously fragrant hair” – og det er jo dejligt!

Jeg kan rigtig godt lide, at man bare skal trykke på beholderen og at man ikke skal til at fjerne et låg. Den doserer fint, man skal bare ikke trykke for hårdt, for så kommer der en for stor klat ud. Man behøver nemlig ikke at bruge ret meget af den pr. gang. Jeg kan nøjes med en lille klat til mit lange hår. Desværre har kvalitet det med at koste, så 250 ml fås til 119,95 kr. hos Matas eller i deres webshop lige HER. Man burde jo sådan set også have shampooen til, men prisen på den er også krydret og man kan altså godt nøjes med en billigere shampoo, bare man har hårkuren. Men hvis man vil have shampooen med koster den 99,95 kr. hos Matas eller i deres webshop HER. Der fås også en balsam, men min frisør mener det er unødvendigt at bruge både balsam og hårkur ved samme hårvask, så jeg plejer kun at gøre en af delene – altså enten bruger jeg en hårkur eller en balsam og så lader jeg det sidde i håret længst muligt. Gerne op til 5-10 minutter. Jeg plejer at bruge denne tid på at børste mit hår igennem med hårkuren i, for det synes jeg helt klart giver det bedste resultat – så er man også sikker på, at hver eneste hårstrå får næring og pleje. Husk, at hverken hårkur eller balsam skal i hovedbunen, kun på spidserne og i længden. Her til sidst vil jeg lige nævne, at Matas ofte har tilbud på Aussie så man sparer 20-25 kr. pr. produkt, så man kan vælge lige at holde øje og spare lidt, hvis man vil.

Jeg håber, at I vil lege lidt med og svare på mine første polls! : )


Tak fordi at I læste og stemte med! God aften til jer derude. : )

Essie Mint Candy Apple

20120923-223249.jpg
Endelig har jeg fået prøvet denne skønne farve fra Essie. Jeg er solgt! Den skal have to lag for at dække ordentligt og jeg vil anbefale at man bruger en base coat først. Min yndlings må være Protective Base Coat fra Chanel. Efter de to lag Mint Candy Apple, har jeg brugt Essies Let It Shine top coat. Den gør den ellers matte lak mere skinnende og beskytter mod afskalning. Personligt bruger jeg altid en base og top coat for så holder neglelakken meget bedre – og jeg er virkelig ikke typen der har tålmodighed til at lægge neglelak hver dag! Man kan få flere forskellige mærker der har lavet neglelak der både er base og top coat i en (fx Sally Hansen) – smart!

Kunne I finde på at købe denne lækre sag fra Essie? : )

Ole H tilbud i Føtex – kun i dag!

Jeg er super træt efter en hyggelig bytur, men mit beauty-hjerte er altid på vagt! Jeg har lige opdaget dette fantastiske tilbud, som jeg lige vil dele med jer:

20120923-131549.jpg
Ole Henriksens produkter er fantastiske, så jeg håber at min Føtex har flere tilbage, når jeg får taget min trætte krop sammen. Husk at tilbuddet kun gælder i dag!!

Hvad synes I om den glade mands produkter? Er I fan? : )

God søndag!

Fill In The Blanks? Yes, please!

Dette produkt er virkelig gået hen og blevet et must-have i min makeup-samling. Det kan måske skabe forundring, at en øjenbrynsblyant er et must-have hos mig, da jeg har ret kraftige øjenbryn af natur. Jeg må indrømme, at jeg heller aldrig havde tænkt over at tegne mine øjenbryn op. Ikke før jeg var inde i Magasin hos MAC, for at få inspiration til et fest-look. Makeup artisten brugte over en time på mig og resultatet blev helt fantastisk! Hun havde, foruden at have lagt den lækreste makeup, tegnet mine øjenbryn op. Siden da har jeg været vild med at have ekstra markerede øjenbryn! Hende hos MAC brugte bare en øjenskygge der passede i farven til at markere mine bryn, hvilket jeg også selv har gjort i noget tid. Men jeg synes ikke resultatet bliver helt så godt, for den brune øjenskygge jeg har er ikke helt mørkebrun nok. Jeg har også prøvet mine veninders alternativer blandt andet Rimmels Professional Eyebrow Pencil og Wet’n’Wilds Ultimate Brow Kit, men jeg var stadig ikke overbevist – hverken kvalitets- eller farvemæssigt. Så eftersom jeg er en sucker for Origins, blev jeg SÅ glad da Club Matas havde 25 % på alt luksusmakeup! Hapshaps, så købte jeg lige Fill In The Blanks For Brunettes, som passer mine bryn helt perfekt i farven. Derudover er den af rigtig god kvalitet og super nem at arbejde med. Man kan let rette i det, hvis man “tegner forkert” og den tilhørende børste er rigtig god til at børste ens bryn “på plads”, så brynene kommer til at se super flotte ud. Origins er kendt for at deres produkter ikke indeholder parabener, parfume eller andre skadelige ingredienser, derfor er det også et godt valg, hvis du har sart hud – eller hvis du bare godt kan lide at passe på din hud.

Så hvis du har meget mørke bryn, men ikke helt sorte og leder efter en øjenbrynsblyant, vil jeg klart anbefale denne, både fordi farven er rigtig god og kvaliteten er i top. Den kan fås lige HER – lige nu med 20 % hvis du er Club Matas medlem. Den fås selvfølgelig også til blondiner.

Hvilken øjenbrynsblyant er jeres favorit? : )

Follow my blog with Bloglovin

One of my favourite outfits

Det som jeg elsker ved det her outfit er, at det kan gå til hverdag, men også til når man vil være lidt ekstra fin. Så kan man også ændre lidt på det med et par lækre tights og læderjakke nu, hvor det er ved at blive koldere, så det kan samtidig bæres i de fleste årstider. Coral er virkelig en god farve til mig, fordi jeg har så mørkt hår. Før havde jeg en tendens til at gå i meget mørkt tøj, fordi det føltes “sikrest”, så tog man ingen chancer. Men det blev lidt for kedeligt, så nu er jeg blevet bedre til at turde at eksperimentere med farver – and I love it! Jeg kan godt lide at farven på skjorten fremhæver min hårfarve og det giver bare hele outfittet et boost. Så hvis du vil pifte din meget ensfarvede garderobe lidt op, er det en god idé at købe en skjorte eller bluse i en stærk/skrigende farve, som du måske ikke havde overvejet før. Det virker super godt med sort og så er det bare så flot! Coral og mintgrøn er virkelig et hit i min bog. Og det behøver altså ikke at koste en formue! Jeg fandt denne fine skjorte med guldknapper fra Club L på nelly.com til kun 99 kr. (jep, normalpris!) og jeg er glad for den. Jeg ville så gerne linke til den, men jeg kan se, at man ikke kan få den mere. Øv! De her slags gennemsigtige skjorte kan godt være ret dyre i butikkerne (ja, jeg synes 4-500 kr. er dyrt for et stykke tøj, når man er på SU!), men hvis man holder øje med webshops som nelly.com og asos.com, kan man ofte gøre et kup.

Den højtaljede nederdel er fra Only, som jeg mener har kostet omkring 100 kr. Det er bare en helt almindelig højtaljet nederdel i tyndt, sort stof uden nogen form for dekoration, hvilket jeg egentlig rigtig godt kan lide. Så kan man tillade sig at gå amok i accessories! Jeg er ikke så meget til for meget bling dog, så jeg har valgt et enkelt guldbælte (ukendt mærke) og en guldring (se første og sidste billede) fra nelly.com til kun 19 kr.

Det er skoene der ender med at skyde budgettet for dette outfit i vejret – as always… I hvert fald for mit vedkommende. Jeg er fuldstændig vild med sko, særligt dem med hæl og plateau. Men jeg går meget op i kvalitet, når det kommer til høje hæle – for jeg skal også kunne holde ud at gå i dem! Mine fødder er ret sarte hvad det angår, så jeg kan slet ikke klare at have høje hæle på, hvis den indvendige sål ikke er af læder. Så hvis du har opgivet høje hæle, fordi dine fødder simpelthen gør så ondt dagen efter, så er der altså håb! De her wedges er fra Gardenia of Copenhagen og de er super stabile og behagelige at have på – selv efter flere timers shopping eller svingom på dansegulvet! Men prisen er krydret. Jeg har måttet slippe 1299 kr. for dette par, men jeg har virkelig ikke fortrudt. Det er nogle af mine favoritsko og de passer til så meget! Og så er det altså virkelig et selvtillidsboost, når man er ude at shoppe og ekspedienten kommer hen til en for at spørge, hvor ens sko er fra. De er bare fabolous! I looooove it!

Hvad synes I om outfittet?

Follow my blog with Bloglovin

Hello world!

Så skulle det åbenbart være i dag at min blog blev til! Jeg har tænkt på at det kunne være sjovt, men jeg har aldrig rigtig fået gjort noget ved det. I dag havde jeg besøg af den søde Celia, som selv blogger for vildt, så jeg fik lige en masse inspiration på mange områder. Det var skønt, så jeg glæder mig til at komme i gang med alting, blandt andet at blogge. Jeg håber at I vil følge med. Men nu skal jeg have lidt skønhedssøvn inden jeg skal på studie i morgen!

xoxo Amarilla