Pink spring by GOODIEBOX

Så drog jeg igennem regn og blæst, for at hente min GOODIEBOX på posthuset! Der lå også en anden pakke til mig, som I kan se i videoen (og nok en anden gang på bloggen). Det var altså hele turen værd. Elsker vist beautyprodukter lidt for meget… men lad os se hvad der gemte sig i boksen denne måned!

foto-43
Produkter denne måned: Vichy Idéalia Day Cream – 219 kr. // Vichy Idéalia Eyes – 219 kr. // Lancôme Lip Lover – 220 kr. // So Susan 4-free Nail Lacquer – ca. 100 kr. // Escada Born in Paradise – 445 kr. // Rituals Miracle Balm – 85 kr. // A-derma Sensifluid Ultra-rich Foaming Gel – 129,50 kr. // Labello Vitamin Shake Cranberry & Raspberry – 19,80 kr. // Priserne er for full-size produkter.

Mine favoritter denne måned: Rituals’ Miracle Balm og Lancôme’s “Lip Lover”.

Rituals’ “håndbalsam” er en super lækker og fed håndcreme. Jeg håber virkelig at den er så god som lovet – jeg skal helt sikkert have den på natten over, som en slags “håndmaske” (som GOODIEteamet foreslår).

Den lille “Lip Lover” er en lille fin lipgloss, som er perfekt til farten. I videoen prøver jeg forgæves at åbne den for at se hvordan påføringen fungrer, men det lykkedes altså senere! Det er den typiske lipgloss-dut, som man påfører den med. Gloss’en føles utrolig blød mod læberne og har den fineste lidt korale pink nuance. Ikke noget pang – men lige så man kan se at der er noget farve på læberne og uden for meget glimmer. Jeg er solgt. Den bliver perfekt til sommer.

*

Jeg er ked af at der har været lidt stille på bloggen, men jeg har manglet inspiration og der har været nogle frustrationer, så jeg ikke orkede det. Men jeg har savnet bloggen og glæder mig til at skrive noget oftere end på det sidste. :)

xoxo.

A.

Cacao Dream

foto-35

Denne håndcreme med kakao og pistacie fra Yves Rocher gemte sig under træet til jul og jeg er blevet virkelig glad for den. Den har seriøst verdens bedste duft, hvis man har en svaghed for chokolade! Duften er faktisk det bedste ved den. Den fugter også godt, men det er ikke en fed håndcreme som fx Body Shops Hamp håndcreme. Den er lige tilpas, hvis man lige skal have fugtet (og duftet!) hænderne uden at få fedtede fingre.

Forleden brugte jeg den før jeg gik i seng, sov lidt for godt og vågnede til at der bare duftede helt fantastisk på mit værelse… Så gik det op for mig at det var mine hænder, der stadig duftede skønt! Virkelig en favorit. Min kæreste udbrød også “den dufter jo som god chokolade!”, da jeg fik ham til at dufte til den.

Desværre er det en sæsonvare, så man kan ikke få den på Yves Rocher’s webshop. Der er ellers tale om en serie med body lotion, shower gel og håndcreme, og der findes tre varianter: kakao og appelsin, kakao og hindbær og kakao og pistacie.

Jeg håber på at Yves Rocher vil føre Cacao-serien igen til næste jul og på at det lykkes mig at være sparsom med den, så den holder længe, men den er jo lidt som chokolade… svær at holde sig fra.

Har I prøvet nogle produkter fra Yves Rochers Cacao-serie? :)

xoxo

A

Nailsavers pt. 2

20140105-161104.jpg
For en måneds tid siden skrev jeg indlægget ‘Nailsavers’, hvor jeg fortalte at mine negle var cirka lig med kaos: Jeg måtte file dem helt ned. Jeg skrev også om, hvordan jeg prøvede at løse krisen. Her ses resultatet af en måneds kærlig omsorg med produkterne fra mit tidligere indlæg.

Alle (næsten!) mine negle er nu rigtig fine og lange, undtagens den ene tommelfingernegl, som jeg blev nødt til at file lidt ned, da den flækkede. De andre negle er også lidt skrøbelige endnu (flosser lidt og det ene “hjørne” er knækket på pegefingeren, se billede), men det hjælper virkelig at bruge neglebåndsolie og håndcreme hver dag. For ikke at tale om jævnlig brug af filen! Det er nok en fordel også at gøre dét dagligt, så selv den mindste skade files væk ASAP, men jeg har ikke fået det ind i rutinen endnu. Jeg vil prøve helt at stoppe med at bruge andet end en fil til mine negle. Det synes at være vejen frem.

Hvad siger I? Det er da fremskridt, ikke? Håber kun det går fremad for jeg drømmer om smukke, lange negle, altid. Hvad gør I når jeres negle bliver for lange? Filer eller klipper I? :) Skriv gerne dit bedste negleråd i en kommentar, så er du sød.

Note: På billederne har jeg OPI Natural Nail Base Coat på neglene – link.

*

Håber at I alle har haft en helt fantastisk nytårsaften! Det har jeg. Med alt for lækker tre-retters menu, godt selskab og manden i jakkesæt. Lucky me. <3

Rigtig godt nytår, kære læsere!

xoxo

A.

Nailsavers

20131206-125720.jpg
Mine negle var i en tid nogenlunde stærke og pæne, lange. Men når det bliver rigtig koldt eller bare i perioder, så bliver de helt umulige. Det skete også i går: de flossede, var knækket flere steder, så de nærmest var bølgede (:S!) og var ikke engang nær lige lange. Så der var ingen vej udenom: den (engang) fine neglelak skulle af, hvorefter neglene skulle files helt ned, så de kan vokse ud igen, sunde og stærke. Hvor er jeg dog glad for at jeg havde fået de vigtigste ting til at afhjælpe krisen med til Budapest!

Tip tip at afhjælpe neglekrise:
1. Fil dem helt korte og husk kun at file én vej, det gør at de har sværere ved at knække og kan dermed holde til mere. Der må IKKE files frem og tilbage.
2. Brug en neglebåndsolie, så både negle og neglebånd får rigeligt med fugt. Jeg har i dag brugt Almond Nail & Cuticle Oil fra The Body Shop, der koster 95 kr. Jeg kan ret godt lide den fordi dens børste er rigtig god til at fordele olien og den bliver absorberet meget hurtigt (hvert fald på mine tørre negle). Desuden dufter den skønt. Endnu et produkt fra GOODIEBOX, som jeg flittigt vil bruge!
20131206-125957.jpg
3. Slut af med en håndcreme. Jeg har altid min mini håndcreme fra Matas Natur serien med i tasken, så jeg kan smøre mig ind på farten. Den er med gojibær og økologisk aloe vera, som er utrolig lækkert. Den har en dejlig mild duft (er parfumeret) og er fri for farvestoffer og parabener. Den kan købes lige HER og koster 49,95 kr. for 80 ml. Den kan også fås i 240 ml til kun en 20’er mere. Der er i øjeblikket 3 for 2 på hele Matas Natur serien, så man kan gøre et godt køb!

Nu føler jeg at der er styr på mine negle og det føles rigtig dejligt, selvom jeg er lidt ked af at de er så korte. Der går noget tid før der kommer lidt længde på, men jeg ved jo at det er det værd.

Hvad er jeres neglerutine? Har I nogle produkter, som I kan anbefale? :)

Neglebåndsolien nyder også udsigten fra Roof Loungen på Marriott.

Neglebåndsolien nyder også udsigten fra Roof Loungen på Marriott.

*

I går læste jeg på Marriott og var jeg sammen med bror. Vi kørte Lena til hundekosmetolog. Hun nød det sjovt nok og endte med at dufte dejligt af vanilje, haha! Senere hentede vi min niece i børnehaven og kørte hende til svømning – så skønt at se hende igen. Min lille prinsesse. <3 Så var jeg til kangoo med Viki og dagen blev afsluttet med en cocktail sammen med bror.

I dag sidder jeg igen på Marriott og hygger mig med kaffe, kager og læsning. Senere skal jeg hente prinsessen i børnehave og så kommer min søster fra Wien til Budapest med sin kæreste og lille dreng. Jeg glæder mig! Det er så rart at se dem allesammen igen.

Håber at I allesammen klarede stormen i går? Her blæser det lidt ekstra, men ellers skinner solen dejligt – meget bedre dagslys til mine billeder her end hjemme, juhuuu! :D

xoxo

A.

Ps.: Post # 100, oh my god.